Serier
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Følger italiensk eksempel: Danskere træder ud på altanerne og synger sammen

I Italien er borgere begyndt at synge sammen fra altanerne for at have lidt glæde af hinanden i en tid, hvor Italien er lukket ned. I Danmark ser man nu lignende initiativer.

Corona rammer verden
I Italien er indbyggerne i adskillige byer begyndt at synge og spille sammen for at holde modet oppe i en tid, hvor Italien er lukket ned. Video: Reuters/Ritzau Scanpix

I Italien har borgerne i flere byer fundet en måde at vise sammenhold på i en tid, hvor de er adskilt fra hinanden. De synger simpelthen sammen.

I adskillige videoer fra de øde gader i Italien, kan man høre og se italienere synge og spille sammen fra balkoner. Fænomenet begyndte i den italienske by Siena i Toscana. Her sang indbyggerne "Canto della Verbena" for at holde modet oppe.

Siden har fænomenet spredt sig til andre byer i Italien og nu endda nået til Danmark.

For selvom danskerne endnu ikke har fået besked på ikke at bevæge sig udenfor - så har en del brug for "noget positivt at samles om," som en af initiativtagerne blandt andet skriver på en dørseddel på Vesterbro.

På Østerbro sang beboerne søndag eftermiddag "You've got a friend."

Og klokken 17 søndag stod flere ud på altanerne i Thorsgade på Nørrebro for at synge sammen - her blev der sunget "Der er i dag et vejr"

På mandag vil beboere på Vesterbro også være med. Mere præcist har to beboere på Godsbanegade oprettet en Facebook-gruppe, der hedder "Godsbanegade, Kbh. V. synger sammen - hver for sig." Her har man indtil videre 85 medlemmer og planen er, at man mandag kl. 19 vil synge tre sange ud af vinduerne - herunder "Der er et yndigt land."

Også i Aarhus er der lignende initiativ. I en begivenhed på Facebook har flere end 250 tilkendegivet, at de vil synge fra altanerne mandag kl. 17. Sangen, der skal synges er "Det er i dag et vejr"´. Ønsket fra arrangøren er, at aarhusianerne skal synge hver dag kl. 17.

BRANCHENYT
Læs også