Weekend

Ind i intensiteten – en anden form for kraft

God vin er ikke bare mere af det hele.

Jeg var for nylig til en smagning af den type, der bliver siddende i erindringen som et lykkeligt minde. En perlerække af store vine og tilmed en aften, hvor jeg var god til at gætte, hvorved jeg forhåbentlig fik demonstreret min berettigelse til at være i så eksklusivt selskab. Det var godt for sjælen, og jeg kan levende huske aftenen endnu, selv om der har været andre aftener og andre vine siden.

At sætte sig ned og smage en masse god vin kræver jo egentlig ikke nærmere begrundelse eller anledning, det kræver bare nogle gode flasker. Og godt selskab, ikke det mindst vigtige. For mit vedkommende i hvert fald; ingen vin er god nok til at opveje kedsommeligt selskab, for vin er en selskabelig foreteelse, ikke mindst, faktisk, virkelig stor vin, der næsten kræver, at der er ligesindede til stede, så man kan dele fornøjelsen og begejstringen. En underlig flad fornemmelse at sidde alene og juble over en vin, mens resten af selskabet snakker videre, som om intet var hændt...

Læs også
Top job