Der er næsten uanede muligheder for at tage på øferie i Danmark. Denne sommer er der særlige tilbud på overfart til øerne som en del af regeringens sommerpakke.
Det kunne være, at det skulle være i år, at man skulle tage på opdagelse i det danske øhav. Med rejserestriktioner og midlertidigt nedlagte rejseruter har mange allerede besluttet sig for at holde ferie i Danmark, og nu er det blevet endnu mere attraktiv at være turist i eget land.
I hele juli måned er der nemlig gratis færger til cyklister og gående, og i august og september er der billigere færger til de populære danske småøer – også for biler. Dermed er det helt oplagt at tage på hop rundt blandt øerne i Danmark denne sommer. Vi har set nærmere på nogle af de stærkeste oplevelser i det danske øhav. ..