Weekend

Polanski får det sidste ord i biografen

Roman Polanski giver os i den høje alder af 87 år en af sine bedste film nogensinde. Historien om opklaringen af Dreyfus-affæren er et gammeldags, håndsyet drama, der er så ”old school”, at det virker sært moderne.

Ganske kort til dem, der har brug for en hurtig historietime: I 1894 blev den franske officer Dreyfus – der var af jødisk afstamning – arresteret for spionage og sendt til Djævleøen ud for Fransk Guyana med en livstidsdom. Det viste sig at være justitsmord, og han blev senere frikendt og rehabiliteret.

Den sag har Roman Polanski nu lavet en film om, og han vinkler dramaet på opklaringen, der foretages i ensomhed mod alle hærens spidser af oberstløjtnant Picquart (Jean Dujardin). Den anklagede spiller kun en mindre rolle. I dag, hvor Polanski stadig forfølges i visse lande og af visse medier for en voldtægtssag tilbage fra 1977, hvor han blev dømt, men ganske vist flygtede fra fængselsdommen, kunne man frygte, at ugens film, der hedder ”Jeg anklager” på fransk, havde været mere skinger i tonen...

BRANCHENYT
Læs også