Weekend

Man bliver både klogere og virkelig godt underholdt af den fremragende ”The Crown”

Også fjerde sæson af ”The Crown” er tv-dramatik i verdensklasse.

Historierne i og om det britiske kongehus har alt, hvad hjertet kan begære. Et monarki, hvis betydning ikke kan undervurderes, og hvor hele verden ved, hvem der adresseres, når blot man siger ”the Queen”. Til sammenligning har det danske kongehus altid virket (i hvert fald i det 20. århundrede efter tidligere regenters verdensomspændende blodbade) som et dejligt hyggemonarki, hvor kronprinsen ”får lov til” at køre spirituspåvirket, og kornprinsen til at blive skilt. For det er menneskeligt at fejle.

Det er det ikke på samme måde i Storbritannien, hvor tabloidpressen og folkedomstolen står klar med lynhurtig henrettelse efter de mindste fejltrin. Derfor undrer det heller ikke på nogen måde, at Peter Morgans fremragende historiske dramaserie ”The Crown” (2016- ), der nu er klar med fjerde sæson af de allerede varslede seks, har vakt så bred genklang. For historien om det britiske monarki – på engelsk højstemt kaldt ”The Crown” – der, som det højtideligt lyder i begyndelsen af fjerde sæsons første afsnit, er »i live, guddommeligt«, består af det stof, tv-drømme er gjort af...

BRANCHENYT
Læs også