Weekend
BREAKING

Tyskerne har hældt ny vin på gamle flasker, så det bruser af hjertens lyst

Fra sjælløs industriprodukt til eksklusivt, nænsomt fremstillet håndværk: Fortællingen om tysk sekt er i disse år ved at blive skrevet fuldstændigt om af landets vinelite, der har bragt ny ære og værdighed til kategorien. Ugens vintest følger i sporet på den tyske forvandling.

Tyskerne har altid haft en særlig relation til boblevin. Ikke kun er de det folkefærd i verden, der i dag har det største forbrug af mousserende vin. Lige siden fremstillingen af mousserende vin for alvor tog fart rundt omkring i Europa i 1800-tallet, efterhånden som overklassen fik smag for den skummende luksus, har de haft en lille finger med i spillet. På den ene eller anden måde.

Flere af de mest berømte champagne-huse blev således etableret af tyske immigranter. Vi taler om stolte navne som Krug, Bollinger og Mumm. Også det historiske hus Veuve Clicquot Ponsardin var i en lang årrække ejet og drevet af tyske Mathieu-Eduardo Wehle, efter at han arvede huset og hovedparten af dets vinmarker fra en af Champagnes helt store historiske personligheder, den berømte Madame Clicquot – på bekostning af Clicquots datter og svigersøn i øvrigt. ..

BRANCHENYT
Læs også