Weekend
BREAKING

Der er masser af gode budskaber i Amy Poehlers ”Moxie”, men de flettes aldrig helt sammen med filmens personer og plot

Der er gode intentioner og vigtige budskaber over hele linjen i Amy Poehlers Netflix-film ”Moxie”, men det drukner i skematisk politisk korrekthed og manglende motivation.

High school-eleven Vivian (Hadley Robinson) falder i et med tapetet. Sammen med sin lige så usynlige veninde Claudia (Lauren Tsai) er hun fuldt bevidst om usandsynligheden for, at hun ender på skolens årlige liste over de lækreste, frækkeste, mest sexede elever, men bliver alligevel kedeligt overrasket, da hun modtager titlen som mest artige. Eleverne har fået til opgave at skrive et essay om en sag, der betyder noget for dem, men der er ikke rigtig noget, Vivian mener noget om. Uventet fortæller hendes mor (spillet af Amy Poehler, der også har instrueret), at hun og hendes veninder ikke lavede andet end at forsøge at vælte patriarkatet, da de var teenagere, og det får Vivian bekræftet, da hun finder moderens gemte kuffert med minder fra en tilsyneladende mere radikal ungdom.

Det er præmissen for ”Moxie”, der efter ”Wine Country” (2019) er Poehlers anden film i Netflix-regi. »You don’t matter, give up,« står der på tavlen i klasselokalet, og det er den følelse, pigerne hver dag får, når de får at vide, at de skal dække sig til, tolerere drengenes grænseoverskridende chikane og i det hele taget stille sig tilfreds med de kort, de nu engang har fået på hånden som unge kvinder. Det er i hvert fald standard operation procedure på skolen, indtil nytilflytteren Lucy (Alycia Pascual-Pena) udfordrer konventionerne. Hvorfor skal hun tvinges til at finde sig i skolens idiot af en hjemmedyrket sportsstjerne Mitchell (Patrick Schwarzenegger), der spytter i hendes cola og angriber hende verbalt i timerne?..

BRANCHENYT
Læs også