Weekend

Der er højt at flyve og dybt at falde i Netflix’ svenske dramaserie ”Snabba Cash”, hvor narkomiljøet væves sammen med jetsettilværelsen

Rigdom virker forjættende tæt på i svenske ”Snabba Cash”, hvor hurtige penge kommer med en høj pris.

Som i David Simons nyklassiske HBO-serie ”The Wire” (2002-2008) er der i svenske Oskar Söderlunds fremragende opdaterede genfortolkning af Jens Lapidus’ succesroman ”Snabba Cash” (romanen er fra 2006 og er allerede foruden herværende serie blevet filmatiseret tre gange) ikke langt fra samfundets bund til toppen. Der er med andre ord ikke langt fra ghettoens gangstere til jetsettets velhavere i den hårdkogte ”højt at flyve, dybt at falde”-fortælling, der med effektiv genreforståelse, fantastisk skuespil og et hæsblæsende plot med både kølig socialrealistisk brod og moderne noir skildrer livet i Sverige lige nu.

Söderlunds manuskript introducerer tre nye hovedfigurer i ”Snabba Cash”-universet. De tegnes alle både nænsomt og skarpt op i al deres nuancerede kompleksitet. Leya (vidunderlige Evin Ahmad) drømmer fra sin lejlighed i en forstadsbetonblok, som hun deler med sin lille søn, Sami, om at nå til tops med sit tech-firma, mens hun serverer kyllingekebab på en lokal restaurant for at få alting til at hænge sammen...

BRANCHENYT
Læs også