Weekend

Nyt kapitel: Sådan går det nu for Lars Juhl, der fuckede sit liv op. Læs det nye kapitel her. Vi har låst en del af det op.

Spændende fransk-dansk animationsfilm om det vilde vestens Calamity Jane

Der har været danske kræfter med ved skabelsen af denne premiereaktuelle og fascinerende animationsfilm.

At det lige skulle være en fransk-dansk animationsfilm, der genbesøgte historien om en af det vilde vestens få kvindelige legender, virker umiddelbart aparte, men instruktøren Rémi Chayé har en sans for at opsøge historier om handlekraftige unge piger og give dem et unikt visuelt udtryk og plads til at lade fortællingen folde sig ud. Det så man i ”På toppen af verden”, der fik premiere i Danmark for fire år siden, og det gør sig også gældende i historien om Calamity Jane, som trods flere filmiske portrætter aldrig er blevet skildret fra Chayés vinkel.

Der omskrives noget på historien om kvinden, der trivedes bedst i bukser og på ryggen af en hest – og som fra en ganske ung alder måtte klare sig selv og sørge for sine yngre søskende, efter familiens rejse vestpå i USA havde kostet begge forældre livet. Chayé stiller nemlig skarpt på en ganske fiktiv historie i hendes barndom, hvor han forestiller sig, at den uregerlige Martha Jane fik sit tilnavn og fandt sin egen identitet i det mandsdominerede og rå udvandrersamfund. ..

Læs også