Weekend

Alex Schulman prøvede desperat at genvinde sin mors kærlighed – men det blev ikke engang til et undskyld

Den svenske succesforfatter Alex Schulman har udgivet en bog om sin opvækst, der var præget af moderens alkoholmisbrug. Men motivet er ikke hævn. Bogen er snarere en kærlighedserklæring til moderen.

Alex Schulman har allerede skrevet bøger om sine forældre. Han afslører, at der kommer flere bøger om hans familie. Foto: Carsten Snejbjerg

Det var en presset Alex Schulman, som forleden indtog scenen i Den Sorte Diamant – Det Kongelige Bibliotek i København. Den svenske succesforfatter slog op i sin bog ”Glem mig” og begyndte at læse op.

Han tog tilhørerne tilbage til dengang, da han lige var flyttet hjemmefra, og hans mor havde lovet at tage med i Ikea for at købe en seng. Da han trådte ind i hendes lejlighed i Stockholm, lå hun og sov. Han bankede forsigtigt på døren til soveværelset. Hun svarede, at hun ikke havde det så godt, men at de kunne køre om lidt. Hun skulle bare lige hvile sig lidt. Da moderen kom ud efter en time, kunne sønnen øjeblikkeligt se, at den var helt gal. Hun bevægede sig søvngængeragtigt rundt i lejligheden og gav sig til at lede efter bilnøglerne i forskellige jakkelommer:..

Læs også