En norsk, to svenske og tre danske krimiforfattere viser, hvor forskelligt den bundne genreopgave kan løses

Norsk ”stand-alone”-krimi

Om man foretrækker norske Thomas Enger solo eller i skriveselskab med Jørn Lier Horst må være en smagssag. Sikkert er det dog, at journalisten og politimanden i fællesskab har haft en meget sikker hånd på deres krimiprojekt om efterforskerne Ramm og Blix.

Men at Enger også kan passe butikken alene, vidner både serien om Henning Juul og så denne aktuelle enkeltstående krimi om.

Forlagets præsentationsmateriale påstår, at dette er en krimi om arv og miljø og desuden en opskrift på en seriemorder. Men netop disse aspekter er nok dem, der står svagest, simpelthen fordi de mangler overbevisende dybde i den psykologiske analyse.

Men ellers er det en både velplottet og velskrevet krimi, der starter allerede i 1984 med fødslen af en dreng i en velhavende familie.

Så springes der til 2021, da kvinden Eva og hendes besøgende i Oslo-lejligheden brutalt skydes ned i hendes lejlighed.

Motivet er ikke umiddelbart tydeligt. Men efterhånden som politiet, i skikkelser af Hedda Fisk og Ole-Joakim Waage, får perspektiv på sagen, synes der at være en forbindelse til Evas for knap to år siden forsvundne far.