- For abonnenter
Når bordbøn og tykke løgne følges ad
Paula er fuldt ud tilfreds med sin familie, indtil det går op for hende, at hun vil noget andet med sit liv, end de vil.
Undertitlen ”Det revolutionære forår” skal man ikke lægge for meget i. Det er ikke røg, brand og rasende opgør, som driver handlingen i Vigdis Hjorths følelsestætte og sanseklare portræt af en 15-årig piges udvikling fra barn til ung.
Romanen skildrer hendes tavse, indre modstand, som uendeligt trægt vrider hende fri af familiens stentunge forventninger, vaner og indiskutable traditioner, indtil skitsen af et selvstændigt jeg træder frem.
Det er så fint beskrevet, så autentisk, som om det vitterligt er den 15-årige selv, der i dette læsende nu skriver inde fra følelsernes hvirvlende kaos. Men det er selvsagt en illusion, og Paula, fortælleren, punkterer den, når hun åbenlyst henviser til, at handlingen ligger tilbage i tid.