Weekend

Verdens rigeste monark er kendt som kongen af mådehold

De generelt meget kongetro thaier har svært ved at følge deres overhoveds råd om tæring efter næring. Det er heller ikke just mådehold der præger landets politikere og økonomiske elite. Kongen selv er ifølge Forbes Magazine den mest velbeslåede af alle verdens royale. En del af formuen på anslået 200 mia. kr. er investeret i bl.a. banksektor og den petrokemiske industri.

Artiklens øverste billede
Tæring efter næring er underteksten hos kongen, der pryder snart sagt ethvert butikslokale i Thailand. Foto: Ulf Svane

“’De, der tror på ideen om selvtilstrækkelig økonomisk forvaltning, burde praktisere den. Den sikrer dem indtjening, men de lever ikke nødvendigvis komfortabelt af den grund”, forklarede kong Bhumibol i sin årlige fødselsdagstale til nationen i december 2005. Kongen oprettede allerede i 1969 Fonden for kongelige projekter, der støtter en udvikling af lokalområdets ressourcer i landdistrikterne; i første omgang i et forsøg på at få opiumsbønder til at dyrke andre afgrøder. Kongelige projekter – fra risdyrkning til kaffeplantagedrift – er siden blevet et udtryk for kongens vilje til at gøre en forskel for landets fattige. Princippet er, at lokalområdets ressourcer er tilstrækkelige til at brødføde folket.

Og mere har mennesket egentlig ikke brug for, ifølge kongens økonomiske filosofi om selvtilstrækkelighed. Allerede i 1997, da den store asiatiske finanskrise sendte Thailand til økonomisk tælling, proklamerede kong Bhumibol, at thaierne burde stræbe efter at forbruge med måde. Men hovedparten af Thailands befolkning har for længst oplevet, at den globaliserede verdensorden er trængt ind i deres landsby. Ønsket om en ny knallert, et tv, en parabol, en benzindrevet såmaskine og mange andre moderne fornødenheder er vokset.

Landbefolkningens mådehold
Op i mod 10 pct. af befolkningen lever under fattigdomsgrænsen, og må klare sig for en indtægt på omtrent 30.000 Baht (6.000 DKK) om året. Samtidig er det mådehold, som kongen ofte har opfordret Thailands befolkning til at opretholde, sjældent blevet praktiseret af landets politikere og økonomiske elite. Da finanskrisen ramte Thailand i 2009 blev de fattigste og dele af middelklassen hårdest ramt. Thailands ti rigeste familier øgede derimod formuen flerfoldigt i årene 2008-2014; de 40 rigeste familier var i 2008 gode for ca. 160 mia. kr. Under finanskrisen fordoblede de formuen, og i 2014 viste opgørelsen en samlet formue på 600 mia. kr. Da mindstelønnen i 2012 blev forhøjet fra 200 til 300 Baht, havde inflationen ædt stigningen, og stigende priser på dagligvarer, benzin og medicin skabte omvendt et anderledes, naturligt mådehold blandt den lavere middelklasse.

Buddha, konge og fædreland. Verdens rigeste monark troner også over de asketiske munke. Foto: iStock

Verdens rigeste monark
Forskellen mellem rig og fattig er større i Thailand end i de fleste lande i Asien. Kongen selv er landets rigeste med en personlig formue på op mod 200 mia. kr., hvilket ifølge Forbes Magazine gør ham til den rigeste monark i verden. Store dele af formuen er investeret i alt fra banksektoren til den petrokemiske industri. Kongens formue skal ses i lyset af, at kongehuset historisk har været landets største jordbesidder. Da enevælden blev afskaffet i 1932, var stort set alle moderniseringer af Thailand skabt på baggrund af kongehusets virke som investor. I samspil med især kinesiske entreprenører var kongehuset medvirkende til, at Thailand begyndte at eksportere en del af sin enorme risproduktion. En eksport, der allerede i 1950’erne var verdens største, og endnu er ris landets vigtigste afgrøde. Siden er også tapioka og gummi blevet vigtige eksportvarer, og tilsammen leverer landbruget 11 pct. af eksporten. Til gengæld er næsten 40 pct. af arbejdsstyrken ansat i landbruget, og de tjener typisk en dagløn på omtrent 200 baht. Selv om mange thaier elsker deres konge og tilbeder ham som en gud, så har de sværere ved at følge hans råd om kun at forbruge lidt, spare op og ikke låne for meget.

Kongen er involveret i en lang række projekter, bl.a. kaffeproduktion, der har hans velsignelse. Hans egne private penge er dog investeret i bl.a. banksektoren. Foto: iStock

Den ødsle tronfølger
På et tidspunkt i den nære fremtid overdrages tronen til kronprins Vajiralongkorn, der bliver Thailands 10. konge af Rama-dynastiet. Og han kommer næppe til at prædike selvtilstrækkelighed. Hans liv har været præget af stort forbrug af både materielle goder og kvinder. I en sådan grad, at der gennem årtier har været stillet spørgsmålstegn – om end ikke offentligt - ved, om det bør være kronprinsen eller dennes lillesøster, prinsesse Sirindhorn, der skal overtage tronen. Siden kongen blev indskrevet på hospitalet i september 2009, har kronprinsen dog ved flere officielle lejligheder indtaget positionen som kongehusets repræsentant.

Samtidig præger loven om majestætsfornærmelse enhver offentlig debat om kongehusets ve, vel og fremtid. Selv den mindste kritik af kongehuset, eller et link på din Facebook- side, kan blive opfattet som majestætsfornærmende. I 2015 blev to personer dømt til henholdsvis 28 og 30 års fængsel for bemærkninger på Facebook. Vajiralongkorn mangler den respekt, som hans far har opbygget hos det thailandske folk, og som det thailandske militær er sat til at vogte om. Men tronfølgen vil fortsat være en sag for eliten, ikke for folket.

Arven fra far
Det seneste militærkup i 2014 skal forstås som en positioneringskamp i militæret om at være helt tæt på den kommende monark. Og blot et halvt år senere begærede kronprinsen skilsmisse fra sin tredje kone, Sirasmi, der havde født parrets søn Prins Dipankorn ni år forinden. Sirasmi var angiveligt ansat på en bar, da kronprinsen mødte hende. Derfor var det også utænkeligt, at Thailands elite skulle kravle langs jorden for hendes fødder, som det er kutyme i Thailand, når Sirasmi med tiden ville blive dronning. Skilsmissen skete ganske pludseligt og blev af mange analytikere set som kronprisens tegn til militæret om, at han ønsker at gøre noget for sit problematiske image. Om kronprinsen vil vinde folkets gunst er dog tvivlsomt. For mådehold kommer nok aldrig på mode hos hverken kronprinsen eller den thailandske elite.

Mikkel Tofte Jørgensen er forfatter til Turen går til Thailand

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.