Weekend

Ugen På Tværs: »Hvis Enhedslisten fik magten, så skulle hest og drosche være påbudt på motorvejene«

Mærsk solgte ud til franske Total, og pengefolket jublede. I DR var en meget vigtig "mangfoldighedsbeslutning" fra formanden kun vigtig i meget kort tid. Og helt topironisk bliver det, når Charlie Hebdo bliver kaldt ekstrem farlig for at tirre fredens religion. Endelig gad næsten ingen at se kvindefodbold, da det kom til stykket.

Autobahn

Nogle gange kan man undres over de automatsvar, der kommer fra visse politikere og eksperter. Og for politikernes vedkommende er det altid fra Enhedslisten, når det gælder bilers hastighed. Det er åbenbart en naturlov, at man som venstreorienteret skal være imod en øgning af hastighederne. Transportministeren har bl.a. foreslået at sætte farten op på udvalgte motorvejsstrækninger fra 110 til 130 km i timen. Det drejer sig om, at man på sammenlagt sølle 70 km motorvej - altså i hele Danmark - øger den tilladte topfart. Det burde være en ekspeditionssag og høre under bagateller. Hvis ministeren ville gøre noget radikalt, kunne han sætte intelligente skilte op, der giver øget fart på motorvejen, når der er færre biler på vejene. Og sænker den igen, når der er meget trafik. F.eks. kunne man forestille sig højere hastighed om aftenen og natten og lavere om dagen. Blot et forslag...

BRANCHENYT
Læs også