Weekend

Ugen på tværs: Kukkuk kukkuk klap så i!

Uge 44: Diamanter i cocktails, klapjagt på whistleblowers og endnu et par fuldfede frynsepakker gav glimmer på en uge med regnskaber og skandaler i erhvervslivet.

Luk hullerne i schweizerosten

Ssschhhhhhweizerne har alle dage holdt på hemmeligheder. Og mens resten af verden forsøger at gøre det hele lidt mere gennemsigtigt, så oprøret fra bunden ikke griber om sig, kæmper kræfter i alpelandet bravt mod den malstrøm af åbenhed. Det gælder bl.a. de enerverende whistleblowers, der sladrer om hvad som helst. Nu vil en schweizisk anklagemyndighed have lov til juridisk hvor som helst i verden at jagte de formastelige skrigeskinker, der afslører schweiziske bankhemmeligheder. Hidtil har jagten være begrænset til Schweiz. Men anklagemyndigheden har fundet ud at, at det er blevet populært f.eks. at afsløre skattesvig i eksotiske skattely, og det kan da ikke være meningen, at man ikke engang i Panama eller Cayman Island kan få lov i fred at vaske sine schweiziske kukure hvide! Det næste bliver vel, at koklokkerne hver søndag skal spille Internationale over hele sæteren, og sanktbernhardshundene skal betale afgift af deres cognac-tønde. Vor herre bevares...

BRANCHENYT
Læs også