*

Debat
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

0

Trump afblæser de tre største handelsaftaler. Hvad nu, frihandel?

Trump får næppe hele sin handelspolitik gennemført, så det er for tidligt at aflyse alle eksisterende og kommende frihandelsaftaler med USA. Men lige nu peger barometeret på protektionisme frem for frihandel.

De første måneder under præsident Donald Trump er frihandelsaftaler blevet erklæret krig. Det er særligt tre gigantiske handelsaftaler, der har været i skudlinjen.

Den første er det transatlantiske partnerskab (TTP). Kun få dage efter at have overtaget det ovale kontor trak præsident Trump USA ud af det transatlantiske partnerskab. Aftalen omfattede et handelssamarbejde mellem USA og 11 andre lande i Stillehavsregionen, herunder Japan og Australien. Frihandelsaftalen var en central prioritet for Trumps demokratiske forgænger Barack Obama, men aftalen var endnu ikke godkendt af Kongressen, og derfor ikke trådt i kraft.

Trump kalder TTP en »total fiasko«. Skønt aftalen ikke omfatter Kina, mener han alligevel, at den lader Kina komme ind ad bagdøren. Meget tyder dog på, at Kina nu får en endnu større rolle i regionen, da de andre TTP lande har åbnet for kinesisk deltagelse.  

Den anden er TTIP - den transatlantiske handels- og investeringspagt mellem EU og USA. Før Trumps indsættelse gik parterne ind i den afsluttende forhandlingsfase. Nu er forhandlingerne fastfrosset. Trump har aldrig talt positivt om aftalen, og fastfrysningen bekræftedes af EU’s handelskommissær Malmstrøm i januar. EU forholder sig afventende.

Den sidste er den nordamerikanske Nafta. Den vil Trump genforhandle. Handelsaftalen mellem USA, Mexico og Canada, som blev underskrevet af Bill Clinton tilbage i 1994, kalder Trump »den værste handelsaftale i historien«. Den skulle have frarøvet amerikanske industrijob, fordi aftalen letter flytning af produktion fra USA til Mexico.

Nafta-forhandlingerne blev igangsat i 80erne af republikanske Ronald Reagan. Aftalen nyder både republikansk og demokratisk opbakning. Herudover er amerikansk eksport til Mexico fra 1993 til 2016– året før Nafta trådte i kraft – steget med næsten 470 pct., viser en opgørelse i CNN.

Det er ikke kun blandt Trump-tilhængere, at Trumps initiativer mod frihandel er populære. Også hos prominente demokrater, herunder den tidligere demokratiske præsidentkandidat Bernie Sanders, udtrykkes der lettelse over, at TTP er begravet. Hillary Clinton har også udtrykt skepsis over for TTIP.

Hvor Trumps udenrigspolitik aldrig har været klart artikuleret, har hans handelspolitik dog væsentlige prioriteter. Frihandel er et af de områder, som fik Trump ind i politik. Siden 1980erne har han åbent kritiseret andre landes tyveri af amerikanske job.

Via sin forretningsmæssige baggrund, mener Trump, at han kan forhandle bedre deals hjem til USA, eksempelvis ved trusler om at hæve told på import. Trump betegnes som en »handelsrealist« af hans handelspolitiske rådgiver DiMicco. Trump spiller dog højt spil. Den politiske verden er ikke forretningsverdenen. Selvom USA er en stor spiller i verdenshandlen, så skal fremmede landes politikere også kunne sælge forhandlingsresultater nationalt. At han vil genforhandle Nafta må betyde, at han ser en værdi i en sådan aftale. Og så må man indgå kompromiser. Trumps angreb på tidligere administrationer som værende inkompetente til at forhandle handelsaftaler, kan derfor ramme ham selv.

Der er dog grænser for, hvor meget USA’s præsident kan revolutionere politik. Kommentatorer peger på »the deep state« – altså en slags uofficiel sikkerhedsmekanisme i staten – som sikrer en vis grundlæggende politisk kontinuitet, selvom administrationen skiftes. Det betyder ikke, at præsidenten ikke kan skifte politik. Men man kan næppe udskifte et helt handelspolitisk paradigme uden systemets sikkerhedsmekanismer reagerer.

Der er allerede tydelige tegn på, at Trump ikke frit kan gennemføre sine politiske ønsker, så det er nok for tidligt at lægge USA’s deltagelse i frihandelsaftaler i graven. Men her og nu peger barometeret på protektionisme frem for frihandel.

Læs også