*

Debat
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

0

Merkel svinger mod Macron

Da den nyvalgte franske præsident Emmanuel Macron mandag mødte Angela Merkel i Berlin, afstedkom det en potentiel uvending i tysk EU-politik.

Siden Helmut Kohl aflagde besøg hos Francois Mitterand i 1982, har det været tradition, at nyvalgte franske og tyske præsidenter på første arbejdsdag efter indsættelsen aflægger deres modpart et besøg. Således også for Emmanuel Macron, der tog turen til Berlin mandag, for at mødes med den tyske kansler, Angela Merkel.

Det lå ikke i kortene, at det ville blive nemt. Macrons vision for europæisk samarbejde går en del længere, end der kan forventes opbakning til i Tyskland. Macrons foreslår et særskilt budget for eurozonen med dertil hørende fælles finansminister. I Tyskland fortolkes den slags forslag ofte som upassende snigløb på den tyske statskasse. Den tyske avis Bild var da heller ikke sen til at spørge: ”Hvor meget vil Macron koste os?”

På den baggrund gik mødet mellem de to statsledere overraskende godt. Merkel stillede sig for en stor del bag Macrons visioner. Hun understregede, at et velfungerende Europa kun er muligt, hvis vi har et stærkt Frankrig, og åbnede op for traktatændringer, hvis det skulle blive nødvendigt.

Omvendt forsikrede Macron om, at en fælles udstedelse af eurozoneobligationer ikke vil komme på tale som finansiering af eurolandenes eksisterende gæld, men kun som en mulig kilde til finansiering af fælles investeringer fremover. Læg dertil, at Macrons første udnævnelser – med Eduard Philippe i spidsen, som ny fransk premierminister – ligger klart til højre for midten i fransk politik. Det har formentlig bidraget betragteligt til det gode humør i Berlin.

Spørgsmålet er, om Merkels meget imødekommende attitude mest var spil for galleriet. En alliance med Macron frem imod de to landes ministertopmøde i juli – efter det franske parlamentsvalg i juni – vil give mening som en taktisk udmanøvrering af Martin Schulz, Merkels socialdemokratiske hovedmodstander ved det tyske parlamentsvalg i september. Merkels udmeldinger om tæt parløb med Macron har undermineret Schulz på det område, hvor hans troværdighed og strategiske fordel ellers så stærkest ud, i kraft af hans mange år som ledende figur i det europæiske samarbejde.

Schulz har også reageret ved at lægge afstand til sin tidligere kritik af Tysklands stramme fokus på finanspolitisk ansvarlighed i et forsøg på at berolige vælgere, der frygter tysk eftergivenhed over for andre EU-lande. Formålet har utvivlsomt været at gardere sig imod angreb fra det konservative CDU ved at lægge sig tæt på Merkels positioner.

En mindre kynisk udlægning er, at CDUs sejr i weekendens tyske delstatsvalg har givet Merkel mod på at tage de første skridt i en kursændring, hun oprigtigt mener, er nødvendig, for at sikre et fortsat velfungerende EU-samarbejde. Hvis Merkel – i hvad der ligner hendes næste og sidste periode som kansler – formår at fremtidssikre euroen og unionssamarbejdet, vil det være to betragtelige sejre at føje til et i forvejen imponerende politisk CV.

Læs også