Bankerne fører ufin skræmmekampagne mod billige investeringer

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Skal man investere aktivt eller passivt? Altså selv vælge sine aktier, eller blot slavisk kopiere et bestemt aktieindeks?

Diskussionen er de sidste par år blevet så lidenskabelig, at man skulle tro, det handlede om fodbold eller religion. Det handler trods alt bare om penge. Formentlig skyldes lidenskaben, at flere og flere mennesker indser, at der er meget langt mellem de porteføljeforvaltere og eksperter, som faktisk kan slå aktiemarkedet. Og så kan man lige så godt spare de dyre lønninger til eksperterne, kopiere et aktieindeks og få flere penge til sig selv.

Kritikerne af en passiv indeksstrategi siger, at strategien medvirker til at gøre markedet mere risikabelt: Hvis alle bare kopierer indekset, bliver kursdannelsen til sidst overladt til nogle få investorer og spekulanter, som stadig handler aktivt. Der bliver kaos, kursbobler, stor fare for det finansielle system, og ingen har lyst til at investere i nye virksomheder, siger kritikerne.

Jeg synes, man skal spise brød til. Hvis alle investorer i hele verden investerede med indeksstrategi, så ville vi måske få et problem. Men dér er vi altså slet ikke. På verdensplan er det måske fem procent af de investerede midler, som er anbragt i passivt forvaltede fonde, hvis vi regner det hele med. Det har taget os omkring 40 år at komme hertil. Selv hvis andelen skulle stige til eksempelvis 30 procent, så har jeg ikke set nogen gode argumenter for, at det skulle skabe flere bobler.

For mig lyder kritikken som endnu et forsøg fra de aktive forvaltere på at beskytte deres profit. Det store problem for almindelige investorer er jo ikke, at aktiemarkederne risikerer at holde op med at fungere. Problemet er, at omkostningerne ved at investere aktivt er høje, og på ingen måde står i et fornuftigt forhold til det afkast, man får. Derfor giver de aktivt forvaltede fonde som regel et lavere afkast end tilsvarende passivt forvaltede. De aktive forvaltere beholder for mange af pengene selv.

Det er altså lige nu 95 procent af investeringerne, der foregår aktivt, og fem procent, der udføres passivt. Hvis vi siger, at fordelingen ændres over en årrække, så der kommer 30 procent passive og 70 procent aktive investeringer, vil de passive forvaltere sikkert stadig give bedre afkast. Og i takt med, at flere dropper de aktive fonde og foretrækker de passive finder vi til sidst en balance, hvor der er lige gode odds på begge metoder. Markedet finder dermed sit naturlige leje og kredser om det.

Vi er i gang med at finde denne balance. Men det tager nok årtier, da det har taget 40 år at få passive investeringer op på fem procent. Vi vil helt sikkert høre flere tvivlsomme argumenter og dommedagsprofetier fra aktive forvaltere, der er bange for at miste profit. Lad dig ikke forblænde af al den udenomssnak.