*

Erhverv
MINE NYHEDER
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Annonce
0

Nordjysk fisker handler sig til millioner – og forgylder sine børn

For første gang nogensinde omsætter den familieejede fiskerigigant Kangamiut for over 2 mia. kr. Hæsblæsende vækst har gjort familien bag selskabet til mangemillionærer.

Erhverv
Kangamiut-koncernen, der handler med fisk og skaldyr, har løftet både omsætning og indtjening til nye højder. Foto: Per Folkver.

Den nordjyske fiskematador Niels Vinther Rasmussen har kæmpe succes med at handle med fisk og skaldyr.

For første gang nogensinde er omsætningen i Kangamiut-koncernen, som Niels Vinther Rasmussen ejer sammen med sine tre voksne børn, steget til over 2 mia. kr.

Overskuddet er på tre år mere end fordoblet til 65 mio. kr.

Det viser et nyt regnskab fra Kangamiut Holding A/S, der står bag selskaberne Kangamiut Seafood, Alimex Seafood og Boco Seafood.

Den 66-årige Niels Vinther Rasmussen grundlagde Kangamiut i 1975 sammen med forretningspartneren Jørgen Ulme. Siden er virksomheden, der har hovedsæde i nordjyske Dronninglund, vokset til en af de største af sin slags herhjemme.

Det har gjort både stifteren og hans børn til mangemillionærer.

Familien Vinther Rasmussen ejer Kangamiut-koncernen gennem holdingselskabet Vintherbørn ApS. Dette selskab har en formue på næsten 300 mio. kr.

Niels Vinther Rasmussen, der er født i Esbjerg, men bor i Dronninglund, er ikke længere involveret i den daglige drift af fiskeimperiet. Han trak sig i 2010 - uden at nogen af hans tre børn ønskede at drive virksomheden videre.

I stedet varetager Ulrik Bjerre Rasmussen og Kim Roed Jensen den daglige ledelse, mens Niels Vinther Rasmussen sidder i bestyrelsen.

Ifølge ledelsen i Kangamiut var de økonomiske resultater i det forgangne regnskabsår »tilfredsstillende.«

I 2017 forventer Kangamiut-koncernen at omsætte for 100 mio. kr. mere og lande et overskud på 40 mio. kr., fremgår det.

Læs også