Privatøkonomi
0

Usikker på pensionen? Så meget skal du spare op

Hvor mange penge får man brug for, når man går på pension? Det er et svært spørgsmål for de fleste. Her får du nogle råd til, hvad du skal tænke over.

Brian Ilsø

Hvordan kan man være sikker på, at der er penge nok til en god tilværelse, når man holder op med at arbejde?

Det spørgsmål bøvler mange med. Faktisk er 72 procent af danskerne bekymrede for, om de sparer nok op til livet som pensionist, viser en undersøgelse foretaget for Danica Pension.

Så hvordan finder man ud af, hvor meget nok er? Det giver tre pensionskyndige deres bud på her.

Lars Hjorth, der er uvildig pensionsrådgiver og ejer af Pension Consult Forsikringsmægler, mener, at man skal se sin pension som mange forskellige ting, så man ikke lægger alle sine æg i en kurv.

- Man skal se på det i en helhed. Pension er jo også ens mursten, et sommerhus og meget andet, siger han.

Usikker på pensionen? Så meget skal du spare op
  • Du bør tjekke din pensionsopsparing, når du bliver gift, skilt, får barn, nyt job eller køber bolig.
  • På pensionsinfo.dk kan du se dine indbetalinger samt fremskrivninger til den dag, du skal på pension. Du logger ind med NemID.
  • Ud fra det kan du vurdere, om du får nok at leve af.
Kilde: Britt Ambjørn Christiansen, Søren Skjøth.
Det kan være man ejer nogle aktier eller obligationer eller har en privat opsparing, man kan tære på.

- Man skal gøre sig tanker om, hvor man skal bo som pensionist. For har man en høj friværdi, så kan man jo leve af de penge, og så behøver man ikke så meget i pensionsopsparing, lyder det fra Lars Hjorth.

Og så skal man se på sine behov og overveje, hvordan de vil se ud, når man trækker sig tilbage som eksempelvis 68-årig, siger uafhængig økonomisk rådgiver og medejer af F10 Finans Søren Skjøth.

- Hvad forventer jeg, at mine faste udgifter er til den tid? Hvilke ting skal jeg ikke betale til mere, jeg kan måske nøjes med én bil, børnene er blevet store og flyttet, måske sælger man sin villa og flytter i lejebolig. Så det er den type parametre, man skal gøre sig tanker om, siger Søren Skjøth.

Som pensionist betaler man ikke længere arbejdsmarkedsbidrag, man har ikke samme udgifter til ting som transport, tøj, fagforening og a-kasse, påpeger han.

Dernæst skal man også være realistisk, i forhold til hvilke drømme og vaner man har. Vil man rejse meget, så skal der jo en del til, og har man dyre vaner, så tager man nok dem med sig ind i sin pensionisttilværelse.

Seniorøkonom i Danica Pension Britt Ambjørn Christiansen har en rettesnor for, hvor meget det kræver at opretholde samme levestandard, når man trækker sig tilbage.

- Vi anbefaler at få en udbetaling, når man går på pension, som svarer til 80 procent af den løn, man havde, lige inden man gik på pension, siger hun.

I de 80 procent inkluderer Britt Ambjørn Christiansen både de arbejdsmarkedspensioner, man har hos pensionsselskaber, ATP, eventuel friværdi i et hus, værdipapirer og andet.

BRANCHENYT
Læs også