Fortsæt til indhold

Oliekæmperne fik en besked, som gør ondt på Ørsted, Vestas og CIP

Trump havde tidligere på måneden et møde med en række topchefer fra de store amerikanske olieselskaber, som tog en underlig drejning. Det fremgår af den optagelse, Trump-administrationen selv har sendt ud.

Analyse

Mens Donald Trump buldrer løs i den usædvanligt tilspidsede strid om Grønland, kan jeg ikke lade være med at hæfte mig ved et af præsidentens andre politiske slagnumre, der langt fra går som planlagt.

I løbet af de seneste ni dage har tre store havvindprojekter langs den amerikanske østkyst sejret i retten over Trump og hans forsøg på at stoppe igangværende havvindbyggerier.

Få et kritisk indblik i erhvervslivets klimaløsninger og trends med klimaredaktør Jakob Martini direkte i din indbakke hver uge. Skriv dig op til nyhedsbrevet ”Finans Impact” her.

Først var det Ørsted-projektet Revolution Wind, der fik medhold fra en 82-årig republikansk dommer, der kaldte Trumps ordre om at stoppe havvindprojektet urimelig og ubegrundet. Så var det Equinors Empire Wind, der fik rettens tilladelse til at genoptage byggeriet. Og endelig tog det amerikansk ejede havvindprojekt Dominion Energy en juridisk sejr over Trump.

To havvindprojekter står stadig stille på grund af Trumps ordre om øjeblikkeligt byggestop.

Det ene er Ørsted-projektet Sunrise Wind. Det andet er Vineyard Wind, der er delvist ejet af danske pensionskasser igennem Copenhagen Infrastructure Partners (CIP). Begge projekter venter stadig på rettens afgørelse, men der er grund til optimisme efter tre forskellige dommere har givet grønt lys til de øvrige projekter.

Sagerne om havvind er opsigtsvækkende af mindst to årsager:

  1. De viser, at der stadig er et fungerende retssystem i USA, som forholder sig nøgternt til fakta og fundamentale forretningsmæssige spilleregler.
  2. De viser også, at Donald Trump er klar til at prøve hvad som helst for at få sine politiske mærkesager igennem. For selv om han tabte en lignende retssag til Ørsted sidste efterår, havde han ingen problemer med at sende en ny ordre om byggestop lige før jul. Dengang til langt flere projekter.

For danske vindkæmper som Ørsted, CIP og Vestas er det nødvendigt at fokusere mest på sidstnævnte. For selv om de måske har sendt en venlig tanke til det amerikanske retssystem, tyder intet på, at Trump er færdig med at angribe vindindustrien.

Og skulle man være i tvivl om præsidentens hensigter, kan man med fordel lytte med på det møde, som Trump havde med en række topchefer fra de store amerikanske olieselskaber tidligere på måneden omkring situationen i Venezuela.

Efter en time og 26 sekunder tog mødet nemlig en underlig drejning, fremgår det af den optagelse, Trump-administrationen selv har sendt ud.

»Og forresten, hvis I ikke ved det, så er jeg ikke særlig begejstret for vindmøller,« lød det pludselig fra præsidenten, der forsikrede, at han ikke har godkendt en eneste vindmølle, siden han tiltrådte.

»Mit mål er at forhindre, at der bliver bygget vindmøller. De er tabere. De taber penge. De ødelægger landskabet. De dræber fuglene. De er allesammen lavet i Kina,« tordnede præsidenten.

Herefter begav han sig ud i en argumentationsrække om, at kineserne ikke selv gider opstille vindmøller. De vil meget hellere bruge kul, olie, gas og atomkraft, forklarede præsidenten.

Ifølge ham er kinesernes strategi at fremstille vindmøller alene for at narre Europa, som stadig satser på »den værste form for energi.«

Det er jo langt fra første gang, at Trump har svinet vindmøller til med rendyrkede løgne og udokumenterede påstande. Men det er alligevel tankevækkende, at han her gjorde det over for nogle af energisektorens tungeste og skarpeste topchefer. De ved jo godt, at Kina sidste år installerede nye vindmøller med en kapacitet på omkring 100 gigawatt - eller ca. 14 gange så meget, som Danmark har opstillet over årtier.

Men Trump er fløjtende ligeglad. Han insisterer på sin egen fortælling og blæser på fakta. Og mon ikke han også tager forholdsvis let på dommernes afgørelser i havvindsagerne.

Et godt bud er derfor, at de danske vindkæmper kun har overstået første del af det amerikanske mareridt. Det er trods alt kun 367 dage siden, at Trump fik nøglerne til Det Hvide Hus.

Foto: Kevin Lamarque/Reuters

Selv om Trump og Grønland stjæler de fleste overskrifter, følger vi stadig pengesporet bag den grønne omstilling tæt på Finans. Derfor har jeg som altid samlet en lille buket af ugens klimahistorier. God læselyst.

Nyheder

Fransk oliegigant satser stort på dansk CO2-lagring
Oliekæmpen TotalEnergies satser stort på en kommende dansk industri for CO2-lagring (CCS). Det står klart, efter selskabet torsdag er blevet tildelt en licens til det underjordiske Inez-område i Nordsøen 55 km vest for Vorupør på Danmarks vestkyst.

CIP uddyber amerikansk mareridt: Fra denne dato går det fra ondt til værre
Copenhagen Infrastructure Partners (CIP) har ligesom andre energiselskaber sagsøgt Trump for at få lov til at genoptage byggeriet af havvindparken Vineyard Wind. Og det skal gerne ske inden 30. januar, hvis projektet skal have en realistisk mulighed for at blive bygget færdig til tiden, fremgår det af nye dokumenter.

Klimaregning udskydes: Gylden håndsrækning til millioner af bilister og varmekunder
Siden 2023 har nedtællingen været i gang til markante stigninger i afgiften på benzin og diesel. Nu har EU udskudt planerne om at indføre det nye kvotesystem ETS2. Kvotesystemet ville ramme danske bilejere og varmekunder, men nu er prisstigningen foreløbig udskudt til 2028.

Dagens klimatal

2,2

Så mange pct. faldt Kinas og Indiens samlede kulkraftproduktion med i 2025. Det er første gang i 52 år, at kulkraften falder i begge lande samtidig, skriver Carbon Brief.