Redaktionelle og etiske retningslinjer
Dette dokument fastlægger retningslinjerne for ansvarlig og uafhængig journalistik på Finans.
På Finans er vi publicister. Vores formål og forretningsmodel hænger helt tæt sammen: Vi lever af uafhængig journalistik og vores troværdighed samt journalistiske integritet er vores allervigtigste kapital. Vores journalistik skal være ordentlig, fair og redelig.
Vi tror på værdien af en fri, kritisk og frygtløs presse. Og vi tror på værdien af ordentlighed i den måde, som vi møder verden på. Det betyder, at vi er tilmeldt Pressenævnet og overholder de presseetiske retningslinjer.
Retningslinjerne i dette dokument er vores pejlemærker for, hvordan vi bedriver journalistik. Men der kan være undtagelser. Det er altid en konkret vurdering. Det afgørende er, at vi altid har vores ordentlighed, journalistiske integritet og troværdighed som pejlemærker, når vi skal træffe svære beslutninger. Og at vi altid siger det højt, når vi er i tvivl, så vi løbende får taget de svære diskussioner om journalistik og etik.
København, 29. oktober 2025.
Indholdsfortegnelse ----------------------------------------
1. Grundlæggende principper Redaktionens arbejde bygger på uafhængighed af politiske, økonomiske og organisatoriske interesser. Journalistikken skal være faktabaseret, saglig og respektfuld. Journalistik handler om at formidle den bedst opnåelige version af sandheden – ikke blot at behage. Redaktionel dømmekraft er afgørende i konkrete vurderinger. Finans redigeres ud fra journalistiske og ikke ideologiske kriterier. Vi afgiver aldrig redigeringsret til eksterne interessenter. Det er en kerneopgave at udfordre læserne med relevante perspektiver. Ved tvivlstilfælde: Vend altid med en redaktør.
2. Kilder og dokumentation Oplysninger skal som udgangspunkt bekræftes af to uafhængige kilder, ved skriftlig dokumentation eller med en navngivet afsender. Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, Vær kritisk over for kilder – særligt ved potentielle interessekonflikter. Oplys altid klart for kilder, hvornår samtalen er til citat eller ej. Lyv aldrig over for kilderne – og brief retvisende om artiklens kontekst. Det er op til den enkelte journalist at beslutte omfanget af citattjek og faktuelt artikel, men det bør nævnes for kilden, at det er en ufravigelig grundlag, at vi aldrig overdrager redigeringsretten til andre. Man kan ikke indgå aftaler med kilder om brug af andre kilder. Vi bryder ikke aftaler med kilder Artikler må som udgangspunkt ikke være frembragt ’under cover’. Alle journalister arbejder under fuld og åben identitet med mindre særlige forhold gør sig gældende. I så fald skal det godkendes af chefredaktøren. Artikler må ikke være frembragt med journalisten som agent provocateur. VI tilsidesætter ALDRIG kildebeskyttelsen
3. Brug af anonyme kilder Anonyme kilder bør bruges med varsomhed. Anonyme kilder kan som udgangspunkt bidrage med fakta og viden, mens man skal være meget påpasselig med at bruge anonyme kilder til vurderinger og holdninger. Udgangspunktet for brugen af anonyme kilder er, at der er tungtvejende grunde til det. Eksempelvis hvis kilden udsætter sig for væsentlig risiko såsom repressalier, fyring, fremtidsmuligheder eller lignende. Brug af anonyme kilder bør som udgangspunkt vendes med en redaktør. Vi er påpasselige, når vi viderebringer andre mediers historier med anonyme kilder uden selvstændig bekræftelse. En redaktør skal altid ind over. Vi skal selv hurtigst muligt række ud til hovedpersonen eller -selskabet, og det skal fremgå af historien, om Finans selv har fået historien bekræftet. I sager om mulige krænkelser eller dårligt arbejdsmiljø udviser vi ekstra agtpågivenhed overfor anonyme kilder. Æreskrænkende og anonyme anklager mod navngivne personer og virksomheder bør undgås.
4. Kildeetik og fairness Giv personer mulighed for at svare i samme artikel, hvis de kritiseres. Eventuelt med en opdatering af artiklen, hvis det ikke er muligt før publicering. Vi er ikke forpligtet til at bringe eksempelvis skriftlige citater i fuld længde, og vi beslutter selv, hvordan vi vil videreformidle et modsvar i enten direkte eller indirekte tale. Vær særligt varsom med mennesker i sårbare positioner – misbrug ikke følelser eller svigtende dømmekraft. Der er ingen given grænse for, hvor lang tid en kilde skal have til at svare. I langt de fleste tilfælde vil 3-4 timer være tilstrækkeligt for at leve op til de presseetiske regler. Jo hårdere og jo mere komplekse anklager, der rettes mod en person eller en virksomhed, jo længere tid bød de som udgangspunkt have til at svare. Hvis du er i tvivl, så spørg din nærmeste chef.
5. Rygter og spekulation Vi videreformidler som udgangspunkt aldrig rygter og udokumenterede påstande. Vi gør det altid klart, når der er tale om spekulation. Kursfølsomme informationer bør efterprøves i særlig grad
6. Navngivning og identifikation Vi navngiver som udgangspunkt dømte ved fængselsstraf på 1 år eller derover – med undtagelse af navneforbud, unge under 18 eller hensyn til ofre. I sager under 1 år vurderes navngivning konkret, bl.a. ved personer med ”gyldne kæder”, og beslutningen skal træffes i samråd med chefredaktøren. Virksomheder nævnes ved anmeldelser med offentlig interesse. Navneforbud nævnes eksplicit i artiklen. Hvis der ikke er nedlagt et navneforbud, men har vi viden om, at der vil blive anmodet om et navneforbud, bringer vi som udgangspunkt ingen navne, før retten har taget stilling. Husk at et navneforbud også er et identifikationsforbud, så du må heller ikke bruge oplysninger, der kan identificere personen. Artikler omhandlende personer omfattet af navneforbud bør altid drøftes med en redaktør.
7. Billeder og grafik Nyhedsbilleder må ikke manipuleres eller iscenesættes. Billeder af ofre, døde og mindreårige kræver særligt samtykke fra pårørende. AI-billeder bruges som udgangspunkt ikke med mindre, at det er journalistisk relevant. Bruges et AI-billede angives det tydeligt.
8. Citatbrug og eksterne medier Vi følger Danske Mediers retningslinjer for kreditering i citathistorier. Vi bruger som udgangspunkt kun et citat fra eksterne kilder. Om nødvendigt bringer vi også modsvar fra angrebne personer eller virksomheder. Anvend dybt link til den artikel, du citerer fra Baser normalt højst fire afsnit, svarende til højst 8-9 sætninger, på den citerede artikel og mindre, hvis der citeres fra en ganske kort artikel.
9. Privatliv og etik Privatpersoners forhold dækkes kun ved samtykke eller væsentlig samfundsinteresse. Offentlige personer dækkes, når privatliv påvirker deres rolle. Vi undgår krænkende omtale og beskytter privatpersoner, herunder i billedvalg. Selvmord omtales som udgangspunkt ikke – og hvis det sker henvises altid til selvmordslinjen nederst i artiklen.
10. Investeringer og habilitet Vi lever af vores troværdighed og journalistiske integritet. Enhver journalist og redaktør bør derfor altid have fokus på sin egen habilitet og undgå interessekonflikter. Hvis man har en interessekonflikt, bør det hurtigst muligt oplyses til nærmeste chef eller chefredaktør. Journalister på Finans bør ikke eje danske enkeltaktier pga. mulige interessekonflikter. Hvis der er særlige omstændigheder eller undtagelser skal det godkendes af ledelsen. Det er tilladt at eje udenlandske aktier eller danske investeringsbeviser. Redaktionelle medarbejdere må ikke skaffe sig private fordele gennem deres arbejde. Ved politiske eller andre tillidshverv eller medlemskaber bør det altid oplyses nærmeste leder eller chefredaktøren, hvis det kan give anledning til inhabilitet eller interessekonflikter
11. Rejser og påvirkning Vi deltager som udgangspunkt ikke i rejser betalt af andre, medmindre det er godkendt af ledelsen. Hvis der er særlige omstændigheder om rejsen, så skal det deklareres for læserne. Journalister kan deltage i frokoster og arrangementer, når det er fagligt relevant, og hvor traktement er indenfor rimelighedens grænser. Vi betaler aldrig for tips eller historier og tager kun mod betaling for lovligt tilvejebragte billeder.
12. Ulovligt materiale og klausuler Ulovligt anskaffet data eller materiale anvendes som udgangspunkt ikke, og skal i undtagelsestilfælde have en klar samfundsmæssig interesse og godkendes af chefredaktøren. Finans-journalister må aldrig underskrive non-disclosure-aftaler uden chefredaktørens godkendelse.
13. Rettelser og fejl På Finans retter vi omgående vores fejl. Det skal tydeligt fremgå af artiklens underrubrik, at artiklen er blevet rettet. Udgangspunktet er at rettelsen tilføjes nederst i artiklen, hvor det også fremgår præcis, hvad der er blevet rettet. Den konkrete fejl afgør den konkrete rettelse. En redaktør skal altid ind over rettelser. Vi sletter som udgangspunkt ikke artikler med mindre, at det er meget tungtvejende grunde til det.
14. Adfærd på sociale medier Det er vigtigt som journalist og redaktør på Finans altid at være opmærksom på sin egen og Finans’ troværdighed og uafhængighed i sin adfærd på sociale medier. Uanset om man skriver som privatperson på sociale medier, så vil man blive opfattet som professionel repræsentant for Finans, og man bør derfor bestræbe sig på at undgå at skabe tvivl om ens troværdighed eller motiver i forhold til sit virke som journalist på Finans.
15. Kunstig intelligens Finans ønsker som udgangspunkt at udnytte enhver teknologi, der kan gøre vores arbejde bedre og mere effektivt, herunder også kunstig intelligens (AI). Derfor opfordrer vi medarbejderne til at bruge AI i arbejdet til inspiration, idéudvikling og hjælp til automatisering af visse opgaver. Men brugen af AI bør aldrig kompromittere vores troværdighed. Oplysninger fra AI kan bruges til research, men må aldrig stå alene og bør efterprøves. Alt, hvad vi udgiver, skal være redigeret, faktatjekket og overvåget af redaktionelle medarbejdere. Redaktionen skal sikre, at fortrolige og personfølsomme oplysninger ikke videregives ved brugen af AI. Ligesom redaktionen skal være særligt opmærksom på, at kildebeskyttelsen ikke bringes i fare ved brug af AI.