Fortsæt til indhold

Danske ledere tager disciplinen ledelse virkelig seriøst

Vi taler og skriver ofte om de dårlige chefer. Men Finans' serie ”Derfor er jeg leder” viser et helt andet positivt billede af den danske lederstand.

Collage: Anders Thykier
Analyse

Hvorfor blev du leder?

Det spørgsmål har min dygtige kollega Peter Schollert de seneste måneder bedt en række danske ledere om at svare på i en efterhånden lang interviewserie. Vi har skrevet om serien tidligere i dette nyhedsbrev, men nu har Peter talt med 28 topledere, og det er virkelig opløftende læsning.

Hver uge skriver journalisterne på Finans et nyhedsbev, der giver dig et boost af gode nyheder fra dansk erhvervsliv. Skriv dig op til nyhedsbrevet "Den gode nyhed er..." her.

For lederne, der i langt de fleste tilfælde er topchefer eller sidder i direktionen i mange af Danmarks største virksomheder, er virkelig åbne om deres oplevelser - både de gode og de svære - og deres tanker og idéer om, hvad god ledelse er.

Alle har fået de samme spørgsmål. Svarene er forskellige, men fællesnævneren er, at alle tager disciplinen ’ledelse’ meget seriøst.

Rigtig mange fortæller, at de allerede tidligt i livet gik forrest og organiserede holdkammerater på sportsholdet eller sad i elevrådet i gymnasiet.

Vi møder blandt andet Signe Lind Jacobsen, der i dag er finansdirektør i Jysk. Som 20-årig begyndte hun sin karriere i revisions- og rådgivningsbranchen, og hun fortæller, at hun hurtigt blev mentor for andre unge medarbejdere i virksomheden. Siden fik hun formelt ledelsesansvar og flere og flere ansatte under sig.

»Kombinationen af at kunne påvirke retning, skabe fremdrift og udvikle både mennesker og organisation gjorde, at ledelse blev vejen for mig,« siger Signe Lind Jacobsen.

Ledere, som er gået forrest og har givet plads til andre, har gjort indtryk på Signe Lind Jacobsen, der er finansdirektør i Jysk. Foto: Joachim Ladefoged

For Ingjerd Blekeli Spiten, bankdirektør i Jyske Bank, er det en drivkraft at udvikle talentfulde medarbejdere. Opgaven giver hende en nærmest euforisk glæde og motivation, fortæller hun. For uden det rigtige hold kan man ikke lykkes.

»Jeg tåler som kaptajn stormvejr, når jeg har et stærkt hold med robuste og dygtige medarbejdere omkring mig. Så kan vi sammen klare stormen, samtidig med at vi ikke lader os blænde af solen,« siger hun.

For Ingjerd Blekeli Spiten er det vigtigt for energiniveauet at få frisk luft og opleve dagslys. Foto: Thomas Lekfeldt

Og så er der Christian Poulsen. Han er adm. direktør i Københavns Lufthavne A/S. Allerede som ung knægt vidste han, at han ville være leder. Men ikke en hvilken som helst leder. Han ville være den slags chef, som tog ansvar, satte retning og lyttede til andres input.

»Jeg betragter mig som en adm. direktør, der altid tænker det bedste om andre og tror på deres evner. Og heldigvis er det ikke noget, jeg blot bilder mig ind. Jeg får ofte feedback om, at jeg rent faktisk er nærværende og åben.«

Det var særlig hårdt at være direktør i lufthavnen under coronapandemien, hvor knap halvdelen af medarbejderstaben blev fyret. Dengang var Christian Poulsen driftsdirektør. Foto: Thomas Lekfeldt

For Tanja Sølvkjær blev frøet til hendes karriere i ledelse lagt tilbage i 1990’erne, hvor hun som elev blev valgt ind i bestyrelsen på sin skole.

Her sad et menneske for bordenden, der inspirerede hende. Skolelederen, en ældre mand, var ekstremt god til at finde løsninger, som fungerede på en økonomisk presset skole, og som han samtidig kunne kommunikere om både på og uden for skolen.

»Mødet med ham og hans måde at gøre tingene på gjorde, at jeg dengang havde overvejelser om at blive skoleleder. Det ændrede sig så senere. Men leder blev jeg med ham som en inspirationskilde,« fortæller Tanja Sølvkjær, der i dag er adm. direktør i European LifeCare Group.

Et par år i Sydafrika gav Tanja Sølvkjær et anderledes syn på, hvordan man kan være leder. Foto: Thomas Lekfeldt

Vi taler og skriver ofte om de dårlige chefer. Dem, der ikke kan styre deres temperament eller glemmer at få deres medarbejdere med på en ordentlig måde, når der skal ske forandringer.

Men Peter Schollerts serie ”Derfor er jeg leder” viser et helt andet positivt billede af den danske lederstand.

Læs med her.

Ugens gode historier

👨‍⚖️ Ekstremt vigtig Ørsted-sejr i USA
Nok har præsident Donald Trump brugt en stor del af sit første år på at bekrige vindmøller, men mandag aften led Trump-administrationens kamp mod havvind et betragteligt tilbageskridt, da dommer Royce Lamberth gav Ørsted medhold i et søgsmål mod Trump-administrationen. Hør journalist Victor Emil Kristensen forklare, hvorfor Ørsteds sejr er så vigtig, i denne podcast.

🏦 Slut med gebyrer i banken for erhvervskunder
Nordea vil lokke nye erhvervskunder til banken ved at fjerne alle etableringsgebyrer. Erhvervskunder får kvit og frit adgang til et ubegrænset antal erhvervskonti, et betalingskort og adgang til bankens digitale løsninger. Tiltaget får ros fra de små og mellemstore virksomheders interesseorganisation, og rivalen Danske Bank er fulgt efter ved at halvere oprettelsesgebyret.

🏘️Mød danmarksmesteren i boligsalg
De fleste forventer nok, at Danmarks bedst sælgende ejendomsmægler har sin butik liggende i København eller Aarhus. Men det er ikke tilfældet. For niende år i træk indtager Henrik Larsen og hans Danbolig-butik i den nordvestsjællandske by Holbæk det øverste trin på sejrsskamlen, når konkurrencen i at sælge boliger gøres op.

Ugens gode tal

🤝 839
Der var usædvanligt travlt på de danske M&A-kontorer i 2025. Der blev nemlig slået rekord i antallet af virksomhedshandler med dansk køber eller sælger ved bordet. I alt blev det til 839 handler sidste år mod 789 i 2024.

Ugens gode anbefaling

Foto: Niels Hougaard

I de fleste skønlitterære fortællinger finder man et såkaldt point of no return.

Et øjeblik i en historie, hvor noget hænder for hovedpersonen af så afgørende karakter, at det kommer til at markere et før og et efter for resten af handlingsforløbet.

Som 21-årig stod mangeårig Coloplast-topchef Lars Rasmussen ved netop sådan et vendepunkt i sit eget liv.

Årstallet var 1980, og Lars Rasmussen havde netop færdiggjort tre års uddannelse som smedelærling ved Aalborg Værft, da det stod helt tydeligt for ham, at det slet ikke var det, han skulle være.

Han ville have muligheder. Flere end dem, hans egne forældre havde haft. Og derfor gjorde han, hvad så mange gør i dag, men kun de færreste gjorde dengang.

Han søgte en universitetsuddannelse. Han kom ind.

Sådan starter journalist Anna Sofie Laue sit glimrende interview med Lars Rasmussen, der er første skud i en ny artikelserie på Finans, hvor hun sætter fokus på den gennemgribende akademisering af det danske samfund de seneste årtier.

For hvilke konsekvenser følger med, når vores virksomheder og direktionsgange i stigende grad domineres af cand.uddannede?

Læs med i serien den kommende tid.

Jeg afløser Signe Ferslev på nyhedsbrevet i januar, så hvis du sidder med ideer til gode historier eller kommentarer, så tøv ikke med at skrive til mig på crv@finans.dk.