Elon Musk bruger fusion og tryllestøv igen - her er mit bedste bud på hvorfor

KÆRE LÆSER

I sidste uges nyhedsbrev skrev jeg om datacentre i Foulum og i Grønland. Men det er soo last year – eller i hvert fald last week. For nu vil Elon Musk satse på datacentre i rummet! Det skriver han selv en længere opdatering om på SpaceX’ webside.

Her kan man læse, at datacentre i rummet er den primære begrundelse for den fusion, han har arrangeret imellem to af sine egne selskaber: SpaceX og xAI. Og det er lidt interessant at dykke ned i. Jeg skrev lidt om planerne i fredags, lige før det var meldt officielt ud.

Datacentre i rummet er nemlig det helt perfekte tryllestøv for Elon Musk, der har brug for at drysse noget ud over en fusion, som i sig selv er lidt mystisk. Det er futuristisk. Det lyder godt. Det ser godt ud på billeder. Det er noget, som rammer lige ned i fællesmængden i det Venn-diagram, man kan forsøge at tegne for at gennemskue, hvad SpaceX og xAI har af fælles muligheder.

Hvis datacentre i rummet er bedre end de gamle, kedelige datacentre på jorden, vil ingen andre kunne levere dem i samme tempo og til samme pris, som det nye SpaceXxAI-selskab. De har raketterne, og de har datacenter-kompetencerne. Samlet i ét firma. Hvis konkurrenter vil forsøge noget tilsvarende, vil de skulle melde sig som kunder hos SpaceX – eller måske vente på, at Jeff Bezos’ raketter engang er klar til brug.

Det mest geniale er, at xAI på meget kort tid, og uden ret meget hensyn til miljøgodkendelser, har bygget store datacentre. Den slags bruger virkelig meget strøm, og i mangel af bedre og mere gennemtænkte løsninger har xAI installeret store gasturbiner ved datacentret til at levere strømmen. Hvilket har ført til en klagestorm fra beboere i området på grund af smog- og partikelforurening.

Så ved at pege på datacentre i rummet, som den nye skinnende ting, kan han altså også lige pege på en løsning til et problem, han selv har skabt.

Jeg er ikke ekspert udi om datacentre i rummet er galt eller genialt. Men alt, hvad jeg har læst af vurderinger fra kyndige folk, peger på et utal af ulemper og langt højere udgifter. Datacentre skal bruge en hulens masse energi, og de udvikler en hulens masse varme. Og så skal de være tæt på forbrugerne, så der ikke er for meget forsinkelse. Men selvom strøm fra solceller er en fin energikilde i rummet, så skal der et ret stort areal til for at levere strøm i de mængder. Et datacenter på 1 gigawatt – det er et af de store – vil for eksempel skulle have solpaneler, der dækker et areal på 4 x 5 kilometer. Plus noget buffer. Og normalt vil man også gerne have noget backupstrøm.

Og ja, der er koldt i rummet, men der er også lufttomt. Og et vakuum leder ikke varme eller kulde, så det er i sig selv et problem. Som en amerikansk ingeniør skrev på Threads: ”Med mindre Elon Musk på magisk vis kan ændre på termodynamikkens love, er han fuld af lort”.

Så er der alverdens andre problemer – stråling i rummet, de voldsomme påvirkninger af udstyret, når det skal sendes op, de enorme udfordringer ved at reparere noget, der går i stykker, når det er placeret 400 km over jordens overflade. Der er en grund til, at man bruger særligt udstyr i rummet, gerne noget der er lidt gammelt og meget gennemtestet. Og som Sandra Bullock erfarede i filmen Gravity, skal man heller ikke undervurdere rumskrot, der suser rundt med så høj fart, at selv små bitte stykker kan skabe stor ravage.

Hvad handler fusionen så om? Det er der også mange bud på.

Det bud, jeg tror mest på, er behovet for nye penge i pallevis hos xAI. Elon Musks AI-selskab har på imponerende tid banket en værdig konkurrent til OpenAI op. Lige i den kappestrid har Elon Musk nok også haft et ekstra gear, og en motor der kørte på ren 98 oktan bitterhed.

Chatbotten Grok har vist sig at klare de sædvanlige benchmarks på niveau med de andre AI-selskaber i førerfeltet, og i stedet for at blive kunde hos Microsoft eller Amazon, har xAI selv bygget kæmpe datacentre.

Men den slags koster. Og xAI brænder ifølge velunderrettede The Information over seks milliarder kroner af om måneden. Grok bliver i dag brugt intensivt på X, men jeg kender ingen, der har overvejet at blive kunde hos xAI og betale 30 dollars om måneden for Grok. Gør du?

Som sædvanligt er Elon Musk også sin egen værste fjende her med ønsket om, at der ikke skal være censur og anden ’woke’ blødsødenhed. Elon Musk var især glad for det, som blev døbt ’spicy mode’ for Grok. Så nu er xAI’s chatbot først og fremmest kendt som den, der gerne leverer billeder af børn uden tøj på. Altså tager et billede, en bruger lægger op, og fjerner tøjet. Hvilken seriøs virksomhed vil fremover føle sig tryg ved at prale med, at man har hyret xAI som leverandør af AI-tjenester?

Så indtægterne er små, omkring 1,3 mia. kr. i de første ni måneder af 2025, ifølge The Information. Mens der blev brugt omkring 60 mia. kr. i samme periode.

Derfor har Elon Musk først fået SpaceX til at skyde 13 mia. kr. ind i xAI, og for nyligt gjorde Tesla det samme. Dertil kommer en ny investorrunde hos xAI i januar, hvor der kom 130 mia. kr. ind, til en værdiansættelse på 1430 mia. kr. – altså 1,43 billioner. Samlet har xAI rejst over 265 mia. kr.

Købet af Twitter blev en dårlig historie for Elon Musk, efter at indtægterne og værdien af Twitter raslede ned. Det selskab fik han derfor lagt ind i xAI, med en begrundelse om brugen af data fra X/Twitter. Det var data, som han kunne have udvekslet så meget, han havde lyst til, uden at smelte selskaberne sammen. Men missionen lykkedes: Nu taler vi ikke længere om den dårlige økonomi hos X, eller mere overordnet om at Elon Musk fik kørt et af verdens mest populære sociale medier i grøften.

I podcasten Pivot bruger den kendte tech-analytiker Scott Galloway en analogi fra tiden efter Tjernobyl-katastrofen, hvor Sovjetunionen stod med tonsvis af svagt radioaktivt kød. I stedet for at smide det hele ud, blev det blandet sammen med kød fra andre egne, så problemet blev udvandet. I den analogi er X blevet et radioaktivt aktiv, der skulle blandes ind i noget bedre. Og nu altså også xAI, der egentlig er en god historie, men som måske kan blive en dårlig, hvis der ikke er udsigt til overskud, og investorerne bliver trætte af at hælde nye milliarder på.

En tredje analyse lyder, at Elon Musk laver disse fusioner for at få kontrol. Den ville jeg gerne abonnere på, hvis det havde været Tesla, som var fusioneret ind i SpaceX (med en eller anden ny begrundelse – robotter på Mars eller sådan noget). For Elon Musk har ikke fuld kontrol over Tesla – men det har han både i SpaceX og xAI.

I dag ejer han 40 pct. af SpaceX, men har 80 pct. af stemmerne – et klassisk Silicon Valley-trick, som især Mark Zuckerberg blev kendt for. Når SpaceX bliver børsnoteret – ifølge de amerikanske medier efter planen til juni – skal Elon Musk nok sørge for at beholde den fulde kontrol.

Men nu bliver den børsnotering ikke bare med SpaceX, som ved seneste investorrunde blev værdisat til 800 mia. dollars. Ved at lægge xAI oveni, som er værdisat til 250 mia. dollars, er der ekstra bonus. Det er faktisk blevet til en samlet værdi på nu 1,25 billioner dollars, siger Elon Musk.

Hele den positive stemning omkring SpaceX – som har et slags globalt monopol på sit område – kan altså trække en masse ekstra milliarder til xAI. Og det er nok ikke noget dårligt træk.

Så venter vi bare på næste fusion – hvor Tesla skal med ind i det store sammenskudsgilde – og på hvilken forklaring, der bliver brugt der.