Fortsæt til indhold

Trump slukkede for den nye, kraftfulde AI-model - og det er dødsens alvorligt

Analyse: En ny og meget effektiv AI-model kom på gaden - og så forbød Donald Trump den i hele verden, bortset fra USA. Imens står Europa uden andre muligheder end at heppe på AI-selskabet Anthropic, som forsøger at slå tilbage mod USA's regering.

Analyse

En underskrift i Det Hvide Hus – og så er der slukket.

Hvis vi var i tvivl om, hvor meget magt den amerikanske præsident har over den teknologi, som Danmark og danske virksomheder er helt afhængige af, blev det – igen – demonstreret fredag eftermiddag.

Donald Trump udstedte et eksportforbud for de to seneste – og meget roste – AI-modeller fra Anthropic. Det betød, at det blev forbudt for Anthropic at sælge Claude Mythos og Fable til andre end amerikanske statsborgere.

Anthropic valgte så at lukke helt for adgangen til Mythos og Fable – også i USA.

Historien druknede lidt i alt det andet, der skete samme weekend, senest med en mulig fredsaftale mellem Iran og USA. Men USA’s rå magt på tech-området, der tidligere især har ligget latent, blev her demonstreret i fuldt dagslys.

Artiklens emner
Kunstig intelligens
Anthropic