Så langt rækker din pensionsformue

Har du planlagt din tilværelse som pensionist?

Skal der være råd til at rejse? Til egen båd, fritidsbolig under varmere himmelstrøg eller et hus med havudsigt? Måske en dyr hobby eller store biler?

Eller forestiller du dig, at det skal være en tid med fokus på nøjsomhed?

Det kan være en god idé allerede tidligt at gøre sig nogle tanker om tiden, når arbejdslivet er slut.

Opsparingen skal startes tidligst muligt, hvis den skal nå at vokse sig tilstrækkeligt stor, og for mange skal der uden tvivl en betydelig formue til, hvis man ønsker at opretholde den levestandard, som man har haft i den del af livet, hvor man havde fast job.

Ifølge beregninger foretaget af ATP rækker en pensionsformue på 1 mio. kr. til en månedlig udbetaling på 4.800 kr. før skat, når man regner ud fra Finanstilsynets levetidsforventninger og forsikrings- og pensionsbranchens langsigtede forventninger til afkast af formuen.

Helledusseda!

Selv når man lægger folkepensionen til det tal, så er det betydeligt lavere end gennemsnitslønnen, der ifølge Danmarks Statistik er på 326.000 kr. om året i Danmark (2018).

“Når man ser det tal på 4.800 kr., så tænker man: helledusseda, det kan jeg da ikke leve for. Det viser bare, at det er vigtigt at have fokus på pensionsopsparingen,” siger forbrugerøkonom i Nordea Ann Lehmann Erichsen.

Hun minder om, at det danske pensionssystem hviler på tre ben:

Foruden arbejdsmarkedspensionerne kommer folkepensionen og et eventuelt tillæg samt en eventuel personlig formue.

Ifølge helt friske tal fra brancheorganisationen Forsikring og Pension har danske kvinder i gennemsnit en pensionsformue på 1,2 mio. kr., mens mænd i snit har 1,5 mio. kr. opsparet. Men er det tilstrækkeligt?

Nordea har tidligere sammen med analysebureauet Yougov lavet en undersøgelse af danskernes forventninger til livet som pensionister. Her viste det sig, at kun 20 pct. gav udtryk for, at de ønskede at leve billigere efter endt arbejdsliv.

“Det store flertal ønskede omvendt at leve, som de plejer eller måske endda lidt bedre. Mange ville gerne blive boende i det store hus, have bil og måske rejse mere. Det viser, at mange er ude af trit med deres økonomiske virkelighed, fordi det er deres pensionsformue, der skal gøre det muligt,” siger Ann Lehmann Erichsen.

Vi bliver ældre og ældre

En joker i regnestykkerne er også, at vi bliver ældre og ældre. Frem mod 2030 ventes 230.000 flere danskere over 75 år. Selvom pensionsalderen også hæves løbende, så betyder det for mange, at opsparingen skal strækkes over flere år.

Det er i høj grad også noget, der skal tages i betragtning, når man planlægger den tredje alder og opsparingen til den.

“Der findes forskellige tommelfingerregler for, hvor meget man skal spare op. Det kommer an på, hvem man spørger. Min mening er, at man skal sætte sig ned og tænke over, hvordan man vil leve, og så må man lave en plan efter det. Der er ingen tvivl om, at det er en god idé at tage noget rådgivning, for det er svært at gennemskue tallene og junglen af love og bestemmelser på området,” siger Ann Lehmann Erichsen.

Risiko og sikkerhed i en nul-rentetid

Udfordringen med at skabe sig en tilstrækkeligt stor pensionsformue kan være, at man i øjeblikket skal spare op i en verden med nul-renter.

Sparer man op i banken, bliver man måske endda mødt af negative renter. Satser man på mere sikre investeringer som statsobligationer, ser det ikke meget bedre ud.

Mange vælger formentlig aktiemarkedet som et sted at placere de opsparede midler i håbet om, at de kan vokse sig større. Særligt første halvår af 2020 viste dog, at det kan være en oplevelse af de mere usikre.

“Når vi taler pensionsopsparing, så følger risikoniveauet typisk den enkelte persons alder. Jo tættere man kommer på pensionen, desto lavere risiko vil man gå efter. Traditionelt har bank og obligationer været en måde at sænke risikoen på, men de løsninger har det sværere i det aktuelle renteniveau,” siger investeringsdirektør og partner i investeringsselskabet Obton Peter Krogsgaard Jørgensen.

Solenergi er en stabil investering

Her er det oplagt at kigge på det risikojusterede afkast, mener han. Det handler om at finde de investeringer, der giver det højeste afkast målt ud fra aktivets risikoniveau, og så sammensætte en bred portefølje.

På baggrund af tal fra Rådet for Pensionsprognoser har Obton udregnet det risikojusterede afkast af en række forskellige typer af investeringer (se faktaboks længere nede).

Her er kombinationen af en lav risikovurdering og et højt afkast med til at gøre Obtons solcelleinvesteringsprojekt Obton Solenergi Impact til den mest interessante investering målt på det risikojusterede afkast.

Obton udvikler solcelleparker og udbyder dem som investeringsprojekter, som man kan blive medejer af for 750.000 kr. og opefter.

I løbet af de seneste 11 år har selskabet udviklet sig til en af Europas største udbydere med 2.500 investorer, som er medejere af mere end 700 solcelleparker i 10 forskellige lande.

Selskabet har aktuelt gang i sin fjerde og til dato største solfond, Solenergi Impact, der forventes at give investorerne et årligt afkast på 7-12 pct. afhængigt af tidshorisonten.

“Vi har efterhånden opbygget meget stor erfaring med investering i solceller, og vi ved om nogen, at man her får både noget sikkerhed i porteføljen og samtidig et solidt afkast. På den måde er solenergi et oplagt valg, hvis man ønsker det størst mulige afkast af en pensionsformue med den mindst mulige risiko,” siger Peter Krogsgaard Jørgensen.

Den lave risiko ved solceller kommer af flere ting. Det kommer blandt andet af, at afregningsprisen er låst fast mange år frem på lange kontrakter, at solen producerer meget stabilt år efter år, at efterspørgslen efter grøn energi er voksende, og at teknologien bag solcellerne efterhånden er stærkt konkurrencedygtig.

* Afkastet i Obton Solenergi Impact er opgjort til 6,29 pct. (IRR) efter alle omkostninger.

** Standardafvigelsen på Obton Solenergi Impact er beregnet ud fra datasæt anvendt til beregning af ”Den summariske risikoindikator”.