Briefing

Småkagerne

De fleste af vore dages julesmåkager stammer fra 1840’erne, hvor udbredelsen af jernkomfuret gjorde det muligt at bage stakkevis af vaniljekranse, brunkager, finskbrød mv., uden at de blev hårde eller sorte.

Artiklens øverste billede
Illustration: Rina Kjeldgaard

Inden man fik jernkomfuret, var det vanskeligt at bage småkager. Det er forklaringen på, at klejnen er meget ældre end alle de andre småkager, vi kender i dag. Den blev nemlig kogt og krævede derfor ikke noget komfur. Navnet klejne stammer fra Tyskland (”klein” betyder lille), og man kender klejnen både fra det tyske område og fra alle de skandinaviske lande samt Island og Færøerne. Man ved dog ikke, om klejnen oprindeligt er opfundet i det tyske område eller i Norden, selv om navnet jo tyder på, at det første kunne være tilfældet.

Herhjemme kogte man klejner allerede i Senmiddelalderen (i 1300- og 1400-tallet). De ældste endnu bevarede opskrifter på klejner stammer imidlertid først fra 1700-tallet. Kogningen af klejner skete over åben ild, indtil man fik det moderne komfur i 1840’erne.

Pebernødden

Den næstældste af de endnu eksisterende julesmåkager er pebernødden. Den stammer fra 1500- og 1600-tallet, men var dengang meget hårdere og mere krydret end i dag (deraf navnet pebernød. Den stærkt krydrede kage var næsten lige så hård som en nød). Pebernødden er ligesom klejnen udbredt i både Tyskland og Norden og er altså ligesom de fleste andre af vores julesmåkager hverken et rent dansk eller et fælles europæisk, men derimod et nordeuropæisk fænomen. Pebernød hedder på tysk pfeffernuss, og der er da heller ikke noget væsentlig forskel på en dansk og en tysk pebernød. Men hvorvidt den oprindeligt stammer fra det tyske eller det nordiske område, ved man ikke. Nøjagtig ligesom klejnen.

Af de moderne julesmåkager stammer resten fra komfurkøkkenets tid. Ganske vist havde brunkagen en forløber (peberkagen) i tidligere århundreder. Men den var mere krydret og havde en helt anden konsistens end den moderne brunkage.

De danske småkager

Så både den moderne brunkage, den moderne jødekage og vaniljekransen fik altså deres store gennembrud i midten af 1800-tallet. Navnet jødekage blev i tidligere århundreder brugt om en helt anden slags kage, der ikke var en småkage. Den moderne småkage fik formentlig sit navn, fordi den med drysset af kanel og sukker mindede om de kager, som de jødiske bagere traditionelt bagte. Og den ældste endnu bevarede opskrift på jødekager stammer helt tilbage fra 1856.

Både vaniljekransen og finskbrødet er rent danske opfindelser. Trods navnet har finskbrødet altså ikke sin oprindelse i Finland, og man ved faktisk ikke rigtigt, hvorfor den har fået dette navn. Til gengæld ved man, at det er en af de yngste af vores julesmåkager. Den blev først opfundet i begyndelsen af 1900-tallet, efter at komfurkøkkenet havde eksisteret i mere end 60 år.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.