Sådan forsøgte ny hospitalsledelse at skjule oplysninger for offentligheden

Ledelsen på Bispebjerg Hospital har haft gang i slettelakken. Se, hvad den forsøgte at skjule.

Briefing

18. feb. 2018 kl. 21.00

Føj til læselisteGem

Morten PihlJournalist

Thomas VibjergJournalist

Den nye ledelse på Bispebjerg Hospital har med brug af slettelak forsøgt at skjule en budgetoverskridelse på et nyt akuthus på 298 mio. kr. for offentligheden. Både eksperter og politikere kritiserer mørklægningen.

Søndag kunne Jyllands-Posten fortælle, at oplysningerne om en presset økonomi ikke var nået frem til politikerne i Region Hovedstaden, før de i oktober i fjor godkendte et projektforslag til et nyt akuthus på Bispebjerg Hospital.

I indstillingen til politikerne stod blot, at budgettet på 1,5 mia. kr. ifølge både hospitalets ledelse og dennes bygherrerådgiver ville holde.

Sandheden var dog, at bygherrerådgiveren kort forinden havde informeret hospitalsledelsen om, at budgettet – ifølge rådgiveren – ville skride med 298 mio. kr.

Den oplysning blev politikerne først præsenteret for søndag, hvor de skarpt kritiserede regionens administration for at have hemmeligholdt oplysningen for dem.

Stod det til Bispebjerg Hospital, skulle heller ikke offentligheden have haft noget at vide om budgetoverskridelsen, der fremgår af en rapport dateret 29. september i fjor fra bygherrerådgiveren Drees & Sommer til hospitalet.

Jyllands-Posten har fået aktindsigt i bl.a. bygherrerådgiverens rapport, men hospitalet har slettet centrale passager, før dokumentet blev udleveret. Det gælder bl.a. den passus, hvor der står, at: »Det samlede budget er oversteget med ca. 298 mio.«

Når Jyllands-Posten kunne afsløre budgetoverskridelsen, skete det, fordi avisen på anden vis er kommet i besiddelse af den fulde ordlyd af rapporten.

Jurister: Det holder ikke

Store dele af den 28 sider lange rapport, som hospitalet har givet aktindsigt i, er med hvide felter, hvor hospitalet har slettet oplysninger. Mørklægningen begrunder hospitalet med, at det vil kunne skade hospitalets økonomiske interesser, hvis oplysningerne kommer frem i offentligheden på et tidspunkt, hvor der snart skal være et udbud om at opføre akuthuset.

Jyllands-Posten har siden 2016 kulegravet sagen om snyd og urent trav på Bispebjerg Hospital. Se her hele forhistorien på 3 minutter:

Hospitalet oplyser, at det har »overstreget enhedspriser og øvrige priser, da vi har vurderet, at det kan forringe hospitalets fremtidige forhandlingssituation i forbindelse med det kommende udbud, hvis vi udleverer de pågældende oplysninger, idet en offentliggørelse kan risikere at påvirke kommende byderes prissætning«.

Vibeke Borberg, mediejurist og områdechef for Forskning og Viden på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, mener, at hospitalet godt kan have ret til at tilbageholde oplysninger om enhedspriser og øvrige priser med den nævnte begrundelse.

Men hun mener ikke, at hospitalets begrundelse for at hemmeligholde budgetoverskridelsen på 298 mio. kr. holder.

»Det er jo en budgetoverskridelse og ikke noget detaljeret tal for byggeriet. Det er et konkret tal for, hvor meget bygherrerådgiveren mener, at budgettet er overskredet med. Tallet er selvfølgelig baseret på bl.a. ”enhedspriser” eller ”øvrige priser”, men disse enkeltposter kan ikke udledes af det samlede beløb. Jeg har meget svært ved at se, hvordan det kan skade hospitalets forhandlingsposition, at dette tal kommer frem. Derfor mener jeg ikke, at hospitalets begrundelse for at mørklægge budgetoverskridelsen holder, ligesom det taler imod undtagelse, at det er i offentlighedens interesse at få kendskab til status for byggeriet,« siger Vibeke Borberg.

Oluf Jørgensen, tidligere forskningschef på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og ekspert i offentlighedsloven, deler Vibeke Borbergs vurdering.

Afslag på aktindsigt, som offentlige myndigheder begrunder med, at oplysningerne forringer det offentliges forhandlingssituation ved kommende udbud, hvis de kom frem i offentligheden, er ifølge Oluf Jørgensen »blevet mere almindelige« med den nye offentlighedslov, som ifølge eksperten forringede offentlighedens ret til indsigt på det område.

»Det er trist, at lækager er nødvendige for at få offentlighed omkring økonomien i byggeprojekter og andre leverancer til offentlige myndigheder. Jyllands-Posten har ret til at offentliggøre dem, fordi den økonomiske udvikling af byggeprojekter mv. har væsentlig samfundsmæssig betydning,« skriver Oluf Jørgensen i en mail.

Erklæret mål: Vær åben

Martin Geertsen, leder af Venstres gruppe i regionsrådet i Region Hovedstaden, kritiserer skarpt hospitalet for at hemmeligholde centrale økonomiske oplysninger om akuthuset for offentligheden.

»Hospitalsbyggeriet er finansieret af dine og mine skattekroner, så vi har et berettiget krav på at vide, hvordan pengene bruges, og derfor er det uacceptabelt, at hospitalet har mørklagt oplysningerne om de økonomiske problemer med akuthuset for offentligheden. Hospitalets begrundelse lyder for mig som en skinbegrundelse. Det virker, som om hospitalet ved at mørklægge oplysningerne forsøger at skjule, at der er store problemer med at holde budgettet for akuthuset, og det er bare ikke i orden,« siger Martin Geertsen og tilføjer, at hospitalet efter hans opfattelse har handlet i strid med regionens erklærede mål om at være åben over for offentligheden.

Åbne oplysninger hemmeligholdt

Henrik Thorup, 1. næstformand i regionsrådet og valgt for Dansk Folkeparti, kritiserer ligeledes hemmeligholdelsen af budgetoverskridelsen.

»Jeg forstår ikke, hvordan det skulle kunne skade regionens forhandlingssituation i forbindelse med det kommende udbud. Der står jeg helt af. Det virker på mig som en bortforklaring,« siger Henrik Thorup.

Hospitalet har nægtet at give Jyllands-Posten aktindsigt i alt det materiale, som avisen gerne ville have udleveret. Det ville kræve for mange ressourcer, har begrundelsen lydt. I det materiale, som hospitalet er endt med at udlevere, er der mange steder slettet oplysninger. Faktisk har hospitalet været så flittig med slettelakken, at det har forsøgt at hemmeligholde oplysninger, som ligger frit tilgængelige for enhver på regionens hjemmeside.

Det gælder f.eks. projektforslaget om akuthuset, som politikerne godkendte i oktober. Det blev dengang offentliggjort som en del af den åbne dagsorden, og her kunne enhver læse, hvordan økonomien hang sammen. Det kan man stadig gøre. Men i det samme projektforslag, som hospitalet har udleveret til Jyllands-Posten, har man slettet de økonomiske oplysninger.

»Det er grotesk,« siger Martin Geertsen:

»Det viser, at hospitalet fuldstændig har misforstået opgaven. Man skal ikke skjule mest muligt, men lægge mest muligt åbent frem. Dét skaber tillid – lukkethed det modsatte.«

»Hvad er det dog, der foregår?«

Forelagt oplysningerne begynder Henrik Thorup at grine. Så holder han en længere pause og siger:

»Hvad er det dog, der foregår? Det er rystende og pinligt, at man hemmeligholder oplysninger, som er frit tilgængelige i øvrigt.«

Forelagt kritikken fra mediejuristerne skriver hospitalsdirektør Anne Jastrup, at »lige præcis tallet på de 298 mio. kr. får vi gerne genvurderet« af hospitalets jurister i uge 8, altså denne uge.

I mailen gentager hun hospitalets tidligere begrundelse for at have slettet oplysninger i øvrigt. Hospitalsdirektøren vil ikke forholde sig til politikernes kritik af mørklægningen over for offentligheden.

Bispebjerg-sagen kort