Briefing

Danmark har ikke nogen holdning til målet for grøn energi

Lilleholt bliver væk fra ministermøde, hvor mål for grøn energi skal forhandles. Det kan svække klimaet og dansk eksport, lyder kritikken.

Artiklens øverste billede
Klima- og energiminister Lars Christian Lilleholt (V) får kritik, fordi regeringen ikke har skabt klarhed om Danmarks position på spørgsmål om vedvarende energi. Foto: Carsten Snejbjerg/Polfoto

BRUXELLES — I denne uge skal et centralt EU-mål for den grønne omstilling forhandles på et møde i Bulgarien. Men Danmarks minister kommer ikke. Og regeringens holdning er uklar, fordi den endnu hverken har søgt eller fået et konkret mandat fra Folketinget. Det hele møder kritik fra Socialdemokratiet, mens industrien opfordrer til afklaring.

»Jeg ved ikke, hvad regeringen arbejder for. Det undrer mig meget, at regeringen ikke har bedt om et nyt mandat,« siger energiordfører Jens Joel (S).

Vi risikerer at komme på hold med de mest reaktionære, kulbegejstrede kræfter i EU. Jens Joel (S), energiordfører

Det handler om, hvor stor del af energien der i 2030 skal komme fra vedvarende energikilder (VE) som vind og sol. EU-Kommissionen har foreslået 27 pct., hvilket ministerrådet tilsluttede sig i december.

Blandt de reaktionære

Europa-Parlamentet kræver derimod 35 pct. For at komme videre i forhandlingerne har EU’s formandsland, Bulgarien, bedt ministrene møde op i denne uge med klare svar på, hvad de mener vil være et tilstrækkeligt VE-mål.

Men her begynder Danmarks trængsler.

For godt nok fik minister Lars Christian Lilleholt (V) i december mandat fra Folketinget til at arbejde for et mål på 30 pct. Men mandatet blev kun givet for decembermødet.

Oppositionen kræver, at Danmark arbejder for så grønt et mål som muligt og vil derfor presse regeringen. Politisk opbakning skal regeringen finde, for den vil gerne være grønnere end 27 pct. Og det er støttepartiet Dansk Folkeparti imod.

På grund af en tæt kalender udebliver Lilleholt selv fra mødet i Bulgarien og sender en embedsmand. Der skal ikke træffes endelig beslutning på mødet.

»Når diskussionen er, om EU skal blive på de 27 pct. eller hæve målet, risikerer vi at komme på hold med de mest reaktionære, kulbegejstrede kræfter i EU, hvis vi ikke har en klar position,« siger Jens Joel.

Vindmølleindustrien betegner mødet i Bulgarien som »en vigtig milepæl«, efter lande som Finland, Sverige, Tyskland og Frankrig ifølge brancheforeningen bevæger sig i grøn retning.

»Det er nu, der er momentum. Derfor må Danmark ikke være en blind passager, men skal fortsat aktivt presse på for at gøre målet for vedvarende energi mere ambitiøst. Danmark har selv været med til at presse på tidligere, og så skal vi også kende vores besøgelsestid, når det gælder. Målet bør op på 35 pct.,« siger souschef Camilla Holbech.

Energiminister Lilleholt understreger, at der arbejdes på et nyt møde med Folketinget, hvor Danmarks permanente position kan fastlægges.

»På mødet i Bulgarien i denne uge vil det blive klart tilkendegivet, at Danmark er parat til et mål, der er højere end 27 pct.,« siger han og afviser, at »højere end 27« er for defensivt.

»Vores præcise mål vil afhænge af de drøftelser, der kommer, også i Folketingets Europaudvalg,« siger Lilleholt.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.