Briefing

Politikere kræver dansk våbenstop til Tyrkiet

Det flyder med tilladelser til dansk våbeneksport til Tyrkiet trods drab på civile.

Tyrkiets præsident ved en militærparade i Ankara. Danske virksomheder kritiseres for at eksportere militært udstyr til Tyrkiet. Foto: Pool via AP

Alt imens Tyrkiet med præsident Recep Tayyip Erdoğan i spidsen bliver hårdt kritiseret af EU’s stats- og regeringschefer for dets voldsomme krigsførelse mod civile i Syrien, har den danske regering givet stribevis af tilladelser til, at danske virksomheder frit kan eksportere våben og militært udstyr til bl.a. tyrkisk militær.

Det viser et svar fra justitsminister Søren Pape Poulsen (K) til Folketinget, der har bedt Justitsministeriet om en total gennemgang af den våbeneksport, Danmark har haft med det kritiserede Nato-medlem de seneste år. Og den viser, at Danmark i hele 19 tilfælde i perioden fra 2013-2017 har givet tilladelse til, at danske virksomheder kan eksportere våben og militært udstyr til Tyrkiet.

Enhedslistens udenrigsordfører, Søren Søndergaard, er rystet over, at danske myndigheder har udstedt så mange tilladelser. Partiet kræver nu et øjeblikkeligt stop for al dansk eksport af våben og krigsmateriel til Tyrkiet.

Hvad bliver det næste? Skal vi også eksportere krigsmateriel til Rusland?

Søren Søndergaard, Enhedslisten

»Eksporten af våben til Tyrkiet skal stoppes øjeblikkeligt. Danmark skal selvfølgelig ikke eksportere krigsmateriel til en stat, der overfalder og besætter andre lande eller områder, som intet har gjort. Hvad bliver det næste? Skal vi også eksportere krigsmateriel til Rusland?« siger Søren Søndergaard.

International fordømmelse

Han henviser til, at Tyrkiet i over tre måneder i samarbejde med en række ekstreme islamistiske militser har kørt en storstilet militæraktion i det nordlige Syrien i den såkaldte Afrin-enklave, som er domineret af kurdere. De civile tab er voldsomme og har påkaldt sig stærk international fordømmelse. Hertil kommer, at Tyrkiet har angrebet Danmarks og Natos prodemokratiske og kurdiske allierede, der har været en del af Vestens kamp mod Islamisk Stat.

»Tyrkiet har udløst en krig, der har dræbt hundredvis af civile og drevet hundredtusindvis af mennesker på flugt,« siger Søren Søndergaard.

Også SF’s forsvarsordfører, Holger K. Nielsen, er overrasket over de mange tilladelser. Han henviser til, at Tysklands udenrigsminister, Gabriel Sigmar, allerede i januar meddelte, at Tyskland har indført et midlertidigt forbud mod våbensalg til Tyrkiet på grund af tyrkernes angreb på Nato-tro kurdiske YPG-militser.

»Tyrkerne misbruger deres Nato-medlemskab til at angribe kurdere, som hjælper os i kampen mod Islamisk Stat. Det er uhørt,« siger den tidligere udenrigsminister.

Dansk våbeneksport til Tyrkiet

Justitsministeriet har i perioden fra 2013 til 2017 givet 19 permanente tilladelser til våbeneksport til Tyrkiet.

Ifølge Justitsministeriet omfatter det bl.a. seks tilladelser til udførsler af én pistol eller riffel i 2013-2016, én tilladelse til udførsel af 4 stk. 76 mm kanoner med tilhørende reservedele i 2013, én tilladelse til udførsel af komponenter til militærkøretøjer i 2014 og tilladelse til udførsel af software til brug for detektions- og advarselssystemer (CBRN-systemer).

Ifølge Justitsministeriet er der ikke meddelt tilladelse til udførsel af militært udstyr m.v. til Tyrkiet i 2018.

Ifølge reglerne er det op til Justitsministeriet at vurdere, om det udgør et sikkerhedspolitisk problem at eksportere våben til bestemte lande. Tilladelserne gives bl.a. i samarbejde med Udenrigsministeriet. Ifølge Justitsministeriet har Danmark bl.a. eksporteret kanoner, komponenter til militærkøretøjer og software til brug for detektions- og advarselssystemer.

I 2014 offentliggjorde den danske radarproducent Weibel samtidig, at den havde indgået en kontrakt om levering af militært radarudstyr til Tyrkiet. Og står det til Weibels direktør, Peder Pedersen, skal sådanne aftaler fortsat eksistere, medmindre de danske politikere beslutter sig for noget andet, skriver han i en mail til Jyllands-Posten.

»Weibel har ved flere lejligheder indgået kontrakter med Tyrkiet, der er medlem af Nato, om salg af radarteknologi, som blandt andet har betydet, at vi i 2014 modtog Kong Frederik IX’s Hæderspris. Weibel overholder altid gældende lovgivning på området, og vi vil lade det være op til politikerne at afgøre, hvad vi som dansk forsvarsvirksomhed må eksportere og til hvem,« skriver han.

Samarbejder om kampfly

Den samme melding kommer fra forsvarsproducenten Termas markedsdirektør, Jørn Henrik Levy Rasmussen. Terma samarbejder i øjeblikket med den tyrkiske våbenfabrikant Aselsan om udvikling af elektronisk forsvarsudstyr til Tyrkiets F-16-kampfly.

»Vi bliver som virksomhed nødt til at forlade os på det, ministerierne siger i disse sager. Ellers giver det ikke nogen mening,« siger han.

Men det svar preller af på Enhedslistens Søren Søndergaard. I et andet svar til Enhedslisten fremgår det nemlig også, at Danmark gennem EU har været med til at finansiere 82 pansrede køretøjer til Tyrkiet, hvoraf 24 er indsat til grænseovervågning ved den tyrkisk-syriske grænse.

»Vi sender i øjeblikket militært udstyr ned til Erdogan, som helt åbenlyst siger, at han vil angribe områder i Syrien, hvor der befinder sig amerikanske og franske specialtropper, der skal hjælpe kurderne. Dermed vil Erdogan angribe vores allierede i kampen mod Islamisk Stat,« siger han.

Venstres udenrigsordfører, Michael Aastrup Jensen, mener dog ikke, at sagen er så enkel.

»Vi er også kritiske mod Tyrkiet. Men Tyrkiet er medlem af Nato og allieret med Danmark, og derfor giver det ingen mening at lave en våbenembargo over for landet,« siger han.

BRANCHENYT
Læs også