Nord Stream 2: Et dansk nej vil ikke forsinke gasrørledning

BRUXELLES — Selv om den danske regering skulle vælge at sige nej til at lade en ny russisk gasledning løbe gennem dansk territorium syd for Bornholm, kan projektet alligevel realiseres inden for den oprindelige tidsplan.

Det har længe været kendt, at Danmark ikke kan forhindre det samlede projekt ved at sige nej, fordi selskabet i så fald kan vælge en anden rute uden om dansk søterritorium. Nu slår selskabet fast, at Danmark ikke engang vil kunne forsinke rørledningen.

»Hvis man ser på ruten nord om Bornholm i forhold til de nødvendige tilladelser, undersøgelser, planlægning og så videre, mener vi, at vi med den ruteføring kan gøre den samlede rørledning færdig i tide efter planen eller meget tæt på. Det vil sige inden udgangen af 2019,« siger Simon Bonnell, Nord Stream 2’s øverst ansvarlige for indhentning af tilladelser i de lande, rørledningen skal igennem.

Bonnell siger, at selskabet er i fuld gang med at undersøge muligheden for en rute nord om Bornholm, der kan være et alternativ til selskabets foretrukne syd om klippeøen.

Når Nord Stream 2 kan få brug for et alternativ, skyldes det, at regeringen i Danmark har mulighed for at afvise den ansøgning, som Nord Stream 2 indgav til Energistyrelsen for mere end et år siden. Hvis udenrigsministeren skønner, at projektet er i strid med Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitiske interesser, kan han sige nej.

Det skøn har ministeriet arbejdet på siden nytår.

Denne såkaldte ”nødbremse” kan dog kun bruges i dansk territorialfarvand, som i det konkrete tilfælde strækker sig i en zone rundt om Bornholm, omkring 22 km ud fra kysten. Hvis selskabet derimod lægger rørledningen uden for dansk territorium, giver internationale konventioner Nord Stream 2 ret til at benytte havbunden, så længe miljøet ikke lider skade.

At Nord Stream 2 er ejet af Gazprom, kontrolleret af Ruslands regering, gør sagen politisk vanskelig for Danmark. Uenighederne mellem Rusland og Europa er taget til, især efter Ruslands annektering af Krim i Ukraine i 2014, og senest med giftgasangrebet på en russisk eksspion i Storbritannien i år, som vestlige regeringer mistænker Rusland for.

Kort omvej

Når Nord Stream 2 forventer at kunne holde tidsplanen, også hvis selskabet presses til at ændre linjeføringen, skyldes det de praktiske muligheder.

For godt nok skal selskabet lave en ny ansøgning til danske myndigheder, hvis det vil skifte til nordruten. Sagsbehandligen kan tage månedsvis, men imens kan ingeniørerne arbejde på det stykke af ledningen, der skal gå fra Rusland og ned til grænsen til dansk territorium, og det stykke, der skal bå fra den danske sydlige grænse og ned til Tyskland.

Når så tilladelsen kommer fra Energistyrelsen, kan Nord Stream 2 anlægge den sidste stump gennem den danske EZZ-zone og splejse ledningen sammen.

Den alternative rute nord om Bornholm vil være en ”omvej” på under 50 km. Og med planen om at lægge 3 km rør i døgnet bliver der ikke tale om nogen markant forsinkelse af den omkring 1.200 km lange rørledning.

»Den rute, vi har ansøgt om, er stadig vores foretrukne, og vi fastholder den ansøgning. Men naturligvis er Nord Stream 2 så stort et projekt, at vi er nødt til at overveje alternativer, hvis vi skulle få et negativt svar fra Danmark. Derfor undersøger vi ruten nord om Bornholm. Vi er i drøftelser med Energistyrelsen om den rute, og vi vil gå den vej, hvis vi bliver afvist,« siger Simon Bonnell.

»Vi har lavet et udkast til en miljøundersøgelse om ruten nord om Bornholm, vi er ved at færdiggøre ingeniørforberedelserne og vi ser på tilladelsesproceduren, der kan begynde i anden halvdel af dette år,« siger han.

Pres fra Trump

Samtidig presser USA på for at få gasledningen bremset. Præsident Donald Trump ønsker dels at øge eksporten af USA’s egen flydende naturgas, LNG, til Europa, dels at svække Ruslands interesser. Senest har USA luftet en frygt for, at Rusland vil bruge gasledningen til spionage.

En repræsentant for det amerikanske udenrigsministerium, Sandra Oudkirk, sagde til flere internationale medier, at USA er bange for »teknologier, der kan lytte og overvåge, og det er en bekymring, vi har med dette projekt.«

»Nye teknologier kan placeres langs rørledningens rute, og det er en trussel,« sagde hun ifølge Reuters.

Trump har ifølge flere medier også krævet, at Tyskland blokerer gasledningen for at slippe for højere amerikanske toldsatser som led i en ulmende handelskrig over Atlanten.

Indtil videre har den tyske kansler, Angela Merkel, dog fastholdt, at linjen kan gennemføres, så længe russerne også tager hensyn til Ukraines fortsatte rolle som transitland for naturgas. Nord Stream 2 håber selvsagt, at det forbliver på den måde.

»Det er kun til forbrugernes fordel, hvis konkurrencen kan ske uden at blive fordrejet af politiske metoder,« siger Nord Stream 2’s EU-repræsentant, Sebastian Sass.

Det danske udenrigsministerium oplyser i en mail, at »der endnu ikke er truffet afgørelse i sagen.«