Briefing
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Studerende skal i højere grad selv kunne præge deres uddannelse

Studerende skal have mulighed for at afbryde deres uddannelser og tage et arbejde undervejs. Samtidig skal karakterræset i ungdomsuddannelserne dæmpes er ambitionen i et nyt udspil fra regeringen.

De studerende på universiteterne skal have mere frie vilkår. Foto: Stine Bidstrup Sana Mahin Doost, forkvinde for Danske Studerendes Fællesråd, roser regeringens udspil - men savner,  at der f.eks. bliver taget et opgør med fremdriftsreformen. Foto: Casper Holmenlund Christensen

Den enkelte studerende på universiteterne skal fremover i højere grad selv kunne tilrettelægge sin uddannelse. Det skal bl.a. give mulighed for at afbryde uddannelsen undervejs og i stedet påtage sig et erhvervsarbejde.

Det er grundsubstansen i et nyt udspil, Fleksible universitetsuddannelser til fremtiden, som uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V) netop har præsenteret.

Indholdet i udspillet handler bl.a. om, at der skal være flere veje igennem et uddannelsesforløb, så den enkelte kan skabe sit eget uddannelsesforløb ud fra egne ønsker og behovene på arbejdsmarkedet.

Større fleksibilitet
Udvalgte initiativer, som giver studerende større fleksibilitet:
  • Retskravet skal forlænges til 3 år, så det bliver muligt at prøve arbejdsmarkedet af mellem sin bachelor- og kandidatuddannelse, inden man specialiserer sig og uden man mister retten til sin kandidat.
  • Erhvervskandidatordningen skal udvides, så flere kandidatuddannelser kan tages på deltid ved siden af et fuldtidsjob.
  • Der skal være mulighed for at tage en 1-årig master efter bacheloruddannelsen i stedet for den almindelige toårige kandidatuddannelse.
  • Der skal også være bacheloruddannelser, der favner bredere, end mange gør i dag. Og så skal antallet af bachelor- og kandidatuddannelser gennemgås, så det bliver mere overskueligt for både studerende og aftagere.
  • Studerende skal have bedre mulighed for at bevæge sig ind på andre fagområder på deres kandidatuddannelser.

Studerende skal også i højere grad kunne kombinere flere fag.

Og så skal undervisningen være på et højt fagligt niveau og inspirere de studerende til at prøve nye ting af og følge deres nysgerrighed, lyder ambitionen.

»Jeg vil gerne gøre op med det stive system, hvor alle i dag går den samme vej gennem universitetet,« siger Tommy Ahlers.

Det vil i fremtiden stadig tage fem år at tage en kandidatuddannelse. Men i dag mister en studerende for eksempel retten til en kandidatuddannelse, hvis ikke han eller hun fortsætter direkte efter bacheloruddannelsen på grund af det såkaldte retskrav. Og de fleste studerende fortsætter på den kandidat, der er den direkte overbygning til deres bachelor.

Regeringen vil nu give bachelorer krav på at kunne komme tilbage til universitetet igen, hvis de vælger nogle år på arbejdsmarkedet - og bedre muligheder for at fortsætte på andre retninger.

Regeringen vil også fjerne kommende studerendes mulighed for at gange gennemsnittet fra studentereksamen med 1,08, hvis de går hurtigt i gang efter gymnasiet. Det skal være med til at dæmpe karakterræset.

»Med det her udspil vil vi skrue ned for karakterræs og præstationskultur,« siger Tommy Ahlers.

I erhvervslivet er man glade for regeringens udspil - både det mere fleksible optag, hvor karaktererne ikke vægtes helt så højt. Og så især, at de studerende får mulighed for at komme ud på arbejdsmarkedet.

Dansk Industri mener, at virksomhederne er parate til at ansætte bachelorerne.

»Fordi man laver det her udspil er det jo ikke sådan, at samtlige bachelorstuderende kommer ud på arbejdsmarkedet på én gang. Men det giver en mulighed for fleksibilitet, som vi ikke har haft før, og den skal vi tage imod med kyshånd,« siger Mette Fjord Sørensen, chef for forskning og videregående uddannelser.

Der er rigtig mange god ting i udspillet. Mere fleksibilitet er en fuldstændig fantastisk nyhed.

Sana Mahin Doost, forkvinde, Danske Studerendes Fællesråd.

Også de studerende roser udspillet.

»Der er rigtig mange god ting i udspillet. Mere fleksibilitet er en fuldstændig fantastisk nyhed - også at man fjerner 1,08-reglen, der er med til at skabe et stort præstationspres på unge,« siger forkvinde Sana Mahin Doost, Danske Studerendes Fællesråd.

Hun mener dog, at regeringen også burde se på fremdriftsreformen, der bevirker, at studerende på de fleste uddannelser skal bestå minimum 45 ECTS-point pr. studieår. Regeringen bør ifølge hende også kigge på SU-reglerne. Samtidig kigger hun forgæves efter de penge, der skal være med til at løfte kvaliteten af uddannelserne.

»Jeg hørte ikke ministeren sige, at der følger en pose penge med, og man fastholder jo også 2 pct.-nedskæringerne,« siger hun.

Tommy Ahlers ser ikke udspillet som et opgør med, at de studerende skal tage deres uddannelser til normeret tid. Det er stadig meningen, at de studerende som udgangspunkt skal tage deres bachelor på tre år, og kandidatuddannelsen på to år.

FAKTA: En bedre vej ind på universiteterne

Udvalgte initiativer som giver en bedre vej ind på universiteterne og fremragende undervisning:

  • 1,08-reglen skal afskaffes
  • Det nuværende optagelsessystem skal forbedres
  • Undervisningen skal prioriteres lige så højt som forskning på universiteterne
  • Studerende skal have mere feedback, og der skal være flere undervisningstimer på de uddannelser, hvor niveauet i dag er lavt. Studenterevalueringer af undervisningen skal også bruges mere.
  • Universitetsuddannelserne skal være på et højt internationalt niveau.
  • Gode undervisere skal anerkendes og belønnes, alle undervisere skal udvikle deres undervisningskompetencer løbende.
  • Alle studerende skal have forståelse for teknologiens muligheder og begrænsninger.

Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet

BRANCHENYT
Læs også