Centrale mål i Løkkes sundhedsreform bygger på usikre tal

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har brugt tvivlsomme tal til at varme op til regeringens stort anlagte sundhedsreform.

Få dage før den officielle præsentation gik han i TV-Avisen og lancerede en målsætning om frem mod 2025 at rykke en del af sundhedsbehandlingen ud af sygehusene.

»Vi tror på, at vi kan reducere antallet af ambulante behandlinger på sygehuset med 500.000. Og vi tror på, at 40.000 indlæggelser kan undgås, hvis kommunerne sammen med de almene praksisser bliver klædt bedre på,« sagde Løkke til DR søndag den 13. januar.

Men nu viser en aktindsigt, at det hviler på et usikkert grundlag. Af et notat fra Sundhedsstyrelsen fremgår det, at der ikke er »foretaget nogen systematisk gennemgang af evidens specifikt med henblik på at estimere potentialet for øget opgaveløsning uden for sygehusene, og der vil formentlig heller ikke være meget solid evidens at basere sig på«.

Alligevel foretog Sundhedsstyrelsen et »forsigtigt skøn« over den procentvise andel af sygehusbesøg inden for fem udbredte folkesygdomme, der kan flyttes væk fra sygehusene og ud i kommunerne. Det omsatte regeringen til en håndfast målsætning i 2025.

Professor Kjeld Møller Petersen fra Syddansk Universitet anser notatet som »ærlig snak fra Sundhedsstyrelsen«.

»De ved ikke ret meget om, hvad potentialet for opgaveudflytning egentlig er,« siger han og fortsætter:

»Regeringens målsætning er ønsketænkning, og der er betydelig usikkerhed om tallene for nu at sige det på jysk.«

Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, forklarer, at »tiden ikke tillod« en systematisk gennemgang og anerkender, at der »nok ikke foreligger ret meget evidens« om, hvor mange behandlinger der kan flyttes ud af sygehusene.

»Men vores bud er et rimeligt godt bud,« fastholder han.

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) afviser, at målsætningerne er »grebet ud af fri fantasi«.

»Det er en politisk målsætning, der bygger på et fagligt indspil,« siger hun.