Briefing Morgen:
Familier overdrager skattefrie formuer til hinanden i bolighandler
GODMORGEN
Her er, hvad du skal vide fra morgenstunden.
Illustration: Julie Barsøe
»Hul« i reglerne: Familier overdrager skattefrie formuer til hinanden i bolighandler
De skæve og suspenderede ejendomsvurderinger har gjort det muligt at overdrage store skattefrie formuer mellem familiemedlemmer, der handler bolig med hinanden.
Energihandlernes bonusopgør er sat i gang med en konflikt
Energi Danmark insisterer på at føre retssagen om tre traderes millionbonus som et opgør med tre mænd, der sammen pressede en energidirektør. Dermed er der stukket en kæp i hjulet på de tre traderes strategi.
Britiske topchefer fik massive lønstigninger - men de ansattes halter efter
Storbritannien er særdeles udfordrede er inflationen efter udbruddet af krig i Ukraine - alligevel indkasserede landets topchefer svimlende millionbeløb sidste år.
Forårets trecifrede milliardafkast på pensionerne er skattefrit
Danskerne har tjent pænt på deres pensioner i årets første seks måneder. Og afkastet på omkring 268 mia. kr. er stort set skattefrit ovenpå de store milliardtab på pensionsordningerne sidste år.
Ny pensionschef: Jeg skal ikke vende skuden
De seneste mange års største succes i pensionssektoren målt på vækst er pensionsselskabet Velliv. Nu er Kim Kehlet Johansen udvalgt som topchefen, der skal drive succesen videre. Han er i dag risikochef i ATP, og har tidligere haft ledende stillinger i SEB og Codan.
Internationalt
Eksdiplomat: Taiwan-konflikt kan få store konsekvenser for Danmark
Sikkerhedssituationen i Taiwanstrædet er alvorlig. Nu advarer en tidligere dansk diplomat om de omfattende konsekvenser, som en militærkonflikt om øen kan få for dansk økonomi, skriver Jyllands-Posten.
Zuckerberg udfordrer Elon Musk: Udruller webversion af konkurrent til X
De sociale mediers mastodont Mark Zuckerberg tager et skridt nærmere mod at lancere et alternativ til Elon Musks X, som tidligere var kendt som Twitter, skriver CNN.
Rapport: Europæiske energiselskaber laver ikke nok grøn energi
Grøn energi stod for kun 0,3 procent af 12 store europæiske energiselskabers produktion i 2022. Greenpeace beskylder i den forbindelse europæiske gas- og olieselskaber for at nøle i kampen mod klimaforandringer.
Portræt
Foto: Gregers Tycho
Engang var hun et one woman-band: Så lærte hun at inddrage andre
Birgitte Bejders titel som chef for governmental affairs & market access i lægemiddelvirksomheden Astra Zeneca kan være svær at afkode.
Men bag de engelske gloser gemmer sig det simple faktum, at den nye leder har ansvar for, at patienter i Danmark får adgang til netop Astra Zenecas lægemidler.
Den 47-årige Birgitte Bejder lægger vægt på, at hun over godt 20 år har fået skabt mange og stærke relationer til politikere, patientforeninger og sundhedsmyndigheder.
»Jeg er overbevist om, at jeg har grundlag for at kunne løse opgaven,« siger hun.
Kommentar
Ny uro om Kinas ejendomssektor vækker gammelt spøgelse til live
Et nyt stort kinesisk ejendomsselskab er i problemer. Det presser væksten, som ikke er på det ønskede niveau. Men mere faretruende for økonomien er de aftryk, uroen kan sætte i det finansielle system, skriver Frederik Engholm, chefstrateg i Nykredit.
Børs
Det sker i dag
- Erhverv: Sydbank, Bavarian Nordic, Nordic Tankers, Skako og TV2 kommer med halvårsregnskab.
- Statistik: Danmarks Statistik udgiver det nyeste EU forbrugerprisindeks for juli og kommer samtidig med tal på danskernes forbrugerforventninger for august. Dertil kommer Danmarks Statistik med Arbejdskraftundersøgelsen for 2. kvartal.
- Udland: Onsdag finder den første debat sted mellem Republikanernes præsidentkandidater forud for næste års præsidentvalg.
- Statistik fra udland: Japan, Tyskland, Eurozonen og USA kommer med PMI-tal for august. Derudover kommer Eurozonen med tal for forbrugertilliden i august, mens USA kommer med tal på salget af nye boliger i juni.
PS...
DR sætter lås på sin streamingtjeneste
Fremover kan danskerne ikke længere gå på opdagelse i DR TV’s store bagkatalog uden at logge sig ind på streamingtjenesten først. Det er et dristigt tiltag, vurderer analytiker.


