Fortsæt til indhold

Briefing Morgen:

Trumps udmeldinger bekymrer: Danmark kan miste tusindvis af job i eskalerende handelskrig

Briefing

GODMORGEN

Dagens Briefing Morgen fra Finans byder blandt andet på tre tankevækkende sager fra USA, som i den grad kan påvirke dansk erhvervsliv og økonomi.

Gør Republikanernes præsidentkandidat, Donald Trump, alvor af sine planer, kan det nemlig i værste fald svække dansk økonomi med 85 mia. kr. og koste 30.000 arbejdspladser. Sådan lyder den dystre vurdering i en ny analyse.

Derudover lurer en omfattende strejke på den amerikanske østkyst i horisonten, og den kan få vidtrækkende konsekvenser verden over.

Og så blev Novo Nordisks topchef Lars Fruergaard Jørgensen i aftes dansk tid presset af spørgsmål fra flere amerikanske senatorer, der tordnede mod Novos amerikanske priser.

Det og meget mere kan du læse om på Finans eller ved at klikke direkte ind i historierne nedenfor.

Præsidentkandidat Donald Trump har meldt ud, at han vil lægge 60 pct. told på importvarer fra Kina og 10 pct. på varer fra alle andre lande. Photo by Mandel NGAN / AFP)

Præsidentkandidat Donald Trump har blandt andet meldt ud, at han vil lægge 60 pct. told på importvarer fra Kina og 10 pct. på varer fra alle andre lande. Foto: AFP.

Trumps udmeldinger bekymrer: Danmark kan miste tusindvis af job i eskalerende handelskrig
Ny analyse spår, at det kan koste milliarder af kroner og tusindvis af arbejdspladser i Danmark, hvis Trump lægger heftig told på importvarer fra Kina. Ifølge Danmarks ambassadør i USA skal vi forvente en ”noget for noget”-tilgang, hvis Trump bliver præsident igen.

Frygt for omfattende strejke: »Det vil give genlyd i alle forsyningskæder verden over«
En omfattende strejke på den amerikanske østkyst lurer i horisonten og rykker tættere for hver dag. Konsekvenserne kan blive både dyre og globale, lyder vurderingen.

Fruergaard ristet i senatet: Mange kendte forklaringer, men et nyt og vigtigt gennembrud
Der blev tirsdag skudt med skarpt efter danske Novo Nordisk ved en høring i Senatet i amerikanske Washington D.C. Seancen førte til et skelsættende øjeblik, hvor Novos topchef Lars Fruergaard efter hårdt pres rent faktisk indikerede, at han vil gå med til at sænke priserne, hvis det kan garanteres at prisreduktionen også kommer patienterne til gode.

Sommerhusmarkedet halter: Renterne er begyndt at tynge
Fortsætter udbuddet af sommerhuse med at stige, kan vi meget vel se ind i en længere årrække med stilstand i priserne. vurderer Nykredit. Sommerhusmarkedet viser nemlig tydelige svaghedstegn.

Bavarian lander amerikansk mpox-ordre på over 400 millioner kroner
Ny aftale betyder, at Bavarian Nordic skal levere en million doser mpox-vaccine til USA i 2026, skriver MarketWire. Råvaccinen, der udgør størstedelen af kontrakten, vil bidrage til at genopfylde lageret, der blev anvendt til produktionen af vacciner i forbindelse med mpox-udbruddet i 2022.

Internationalt

Topdiplomat inden valg i USA: »Danske virksomheder skal være klar til at rykke hurtigt«
Uanset hvem der vinder valget, vil det kræve skarp tilpasningsevne fra danske virksomheder, lyder det fra ambassadør i USA.

USA vil slå ned på Visas gebyrer og indleder monopolsag
Høje gebyrer og manglende innovation er ifølge USA konsekvensen af Visas ageren på markedet. Det amerikanske justitsministerium lægger sag an mod den internationale udbyder af betalingskortet, skriver AFP.

CrowdStrike undskylder for globalt IT-nedbrud
Medlemmer af Kongressen i USA har stævnet chef fra CrowdStrike om Microsofts globale nedbrud i juli. Adam Meyers, som er vicedirektør ved CrowdStrike, ”beklager dybt” det globale nedbrud i en række Microsoft-tjenester, som en sikkerhedsopdatering fra CrowdStrike var skyld i 19. juli, skriver BBC.

Portræt

Storbanker siger ja: Nu kommer der for alvor penge til atomkraft
Endnu en vigtig brik faldet på plads i planerne om at give atomkraft et comeback på ryggen af de globale klimaudfordringer: 14 af verdens største banker meldte mandag ud, at man er klar til at investere og låne til projekter, der omhandler atomkraft. Få viden og overblikket på få minutter i denne Finans Perspektiv med techjournalist og a-kraft-skribent Jesper Kildebogaard.

Debat

Fruergaard kæmpede sig gennem senatshøring - men ikke uden knubs
Det er som udgangspunkt yderst risikabelt for en udenlandsk virksomhed at kaste sig frivilligt for de politiske løver i en polariseret, populistisk betændt amerikansk debatkultur om et så komplekst emne som medicinpriser. Castet som grådig skurk skulle Novo Nordisks topchef forsvare selskabets høje medicinpriser i USA. Det var en blandet oplevelse, og han slap ikke fra det uden knubs, skriver Søren Linding, Finans’ redaktør og erhvervskommentator i denne kommentar.

Børs

Det sker i dag

  • Erhverv: Harboes Bryggerier offentliggør regnskab for 1. kvartal, mens Micron Technology kommer med årsregnskab.
  • Økonomi: Nationalbanken præsenterer udsigterne for dansk økonomi og udviklingen i den monetære og finansielle tendenser.
  • Økonomi udland: OECD offentliggør en ny rapport med globale økonomiske prognoser, mens den svenske nationalbank, Riksbanken, kommer med rentemeddelelse.
  • Krimi: Retten i Helsingør afsiger dom i en sag om kloning af stjålne luksusbiler, der er rejst krav om bøder til de seks tiltalte for 47 mio. kr.
  • Udland: Meta, der står bag Facebook og Instagram, holder udviklerkonference om AI.

PS...

Næsten hver tredje dansker overvejer nyt job: Især to generationer fører an
Overvejer du at skifte job? Du er langt fra alene. En analyse viser, at flere danskere sammenlignet med sidste år går med tanker om nye græsgange. Det er der flere grunde til, som denne historie fortæller nærmere om.