Fortsæt til indhold

Briefing Morgen:

Historiske klimamål på havet halter: »Dette er forhåbentlig et wake-up call«

Briefing

GODMORGEN

Værsgo. Her har du torsdagens morgenbriefing fra Finans.

En række af verdens rederier har bestilt metanolskibe. Brændstoffet er dog endnu ikke tilgængeligt i de krævede mængder, og generelt er der lang vej til industriens klimamål. Illustration: Anders Thykier

Illustration: Anders Thykier.

Historiske klimamål på havet halter: »Dette er forhåbentlig et wake-up call«
Klimaaftalen, der blev vedtaget for shippingbranchen sidste år, skulle sætte skub i både investeringer og efterspørgsel. Et år efter vedtagelsen er udviklingen dog sakket bagud, viser en ny rapport.

DSV rykker tættere på: Milliardopkøb godkendt
Bestyrelsen i Deutsche Bahn har onsdag godkendt salget af det tyske logistikselskabet DB Schenker til danske DSV. Samtidig har DSV modtaget godkendelse fra det tyske transportministerium.

De kundeejede forsikringsselskaber styrter frem
Private kunder er i stigende grad søgt over i de kundeejede selskaber, når de forsikrer sig. Men det kan vende nu, vurderer ekspert.

Milliardforvalter med 116 år på bagen ser mod Danmark: Her er årsagen
For de danskere, som ikke er i investeringsbranchen, ringer navnet Baillie Gifford sandsynligvis ikke en klokke. Milliardforvalteren, der blev stiftet i Skotland for 116 år siden, har imidlertid en velnæret interesse i Danmark, og samtidig adskillige begrundelser for, hvorfor danske virksomheder er attraktive at investere i.

Antallet af huse til salg er på højeste niveau i syv år
Det er længe siden, at der har været så mange danske huse til salg, som der er lige nu. Syv år for at være præcis, viser dugfriske tal fra Boligsiden.

Skylder milliardbeløb: Muligt gennembrud i pengejagt efter forsvundet boligspekulant
Det er stadig ikke lykkedes statens pengejæger Kammeradvokaten at få kontakt til den berygtede boligspekulant Kenneth Schwartz Thomsen, som er sporløst forsvundet med en milliardgæld. Dog har Kammeradvokaten som kurator fået et muligt gennembrud i jagten på aktiver, der kan komme kreditorerne til gode i Kenneth Schwartz Thomsens personlige konkursbo.

Internationalt

Israel ramt af nye hak i kreditværdigheden - mulig alvorlig krise
Økonomien i Israel er blevet mærket af terrorangrebet den 7. oktober og den efterfølgende krig mellem Israel og Hamas. Det har ført til, at Israels kreditværdighed er blevet ramt, og hvis kampene mellem Israel og Hisbollah tækker ud, vil det ramme økonomien endnu mere, lyder det fra økonomer.

Storbanker: ECB sætter renten ned om to uger
De danske boligejere med boliglån i den helt korte ende af spektret kan godt begynde at glæde sig. Den Europæiske Centralbank kommer nemlig med sin næste rentenedsættelse om to uger. Det er i hvert fald vurderingen hos Deutsche Bank, Bank of America og Citi.

OpenAI rejser 6,6 mia. dollar og værdisættes til 157 mia. dollar
OpenAI, det unoterede selskab bag ChatGPT, har onsdag afsluttet en længe omtalt kapitalrejsning, hvor det er lykkedes koncernen at rejse 6,5 mia. dollar, skriver The Wall Street Journal.

Portræt

Koncernchef i Rambøll: »Mit job vil være markant nemmere med Harris«
Fremtidens politiske vinde kan både give bump på vejen eller rygstød for en virksomhed som Rambøll, der har store planer i USA.
Derfor følger koncernchef i Rambøll Michael Simmelsgaard også spændt med i det amerikanske valg, der lige nu ser ud til at blive uhyre tæt.
Han er gæst i Finans’ podcast Valg i USA, som du kan lytte til her.

Debat

Diversitet er en sten i skoen
Diversitet er lig forskellighed, som ofte avler usikkerhed og rejser spørgsmål, som kræver energi og tankevirksomhed at forholde sig til. Det farligste som leder er dog, hvis ens arbejde med diversitet begynder at føles nemt, skriver Anna Søndergaard, partner i The Footprint Firm, i dette debatindlæg.

Børs

Det sker i dag

  • Udenlandsk erhverv: Tesco kommer med halvårsregnskab.
  • Statistik: Boligsiden offentliggør nye tal for udbuddet på boligmarkedet.
  • Udenlandsk økonomi: Japan, Tyskland, Eurozonen og USA kommer med PMI-tal. USA kommer også med tal på nytilmeldte ledige.
  • Krimi: Retten i Helsingør afsiger dom i en sag, hvor en narkoselæge er tiltalt for at have bedraget tre regioner for millioner.
  • Politik: Åbningsdebat i Folketinget.

PS...

Tv-anmeldelse: Endelig kommer vi ind bag facaden på topdirektørerne
Falcks adm. direktør, Jakob Riis, fremstår ægte og åben i seneste afsnit af DR’s serie ”Topdirektørerne. Han hviler nok i sig selv til at vise danskerne i bedste sendetid, at hans opgave er svær, og det er faktisk interessant tv, lyder meldingen fra Signe Ferslev Pedersen, Finans’ ESG-redaktør, som er begejstret for fjerde og sidste afsnit af serien.