Briefing Morgen:
Danske topchefer jagter grønt eventyr i USA og Kina
GODMORGEN
Mens Danmark og Europa har kurs mod et brintflop, ser danske forretningsfolk gyldne muligheder i USA og Kina. Her er adgangen til statsstøtte langt mere gunstig, og der er en langt større tiltro til, at kinesiske og amerikanske politikere vil sørge for at skabe den nødvendige efterspørgsel på grøn brint, som er langt dyrere end de sorte alternativer. Det kan du læsere mere om i dag på Finans og her i torsdagens Briefing Morgen. God læselyst!
Ifølge en ny IEA-rapport brager Kina frem på grønne teknologier. Det gælder allerede på solenergi, og det forventes også at ske for grøn brint. Foto: Oliver Hotham/AFP.
Danske topchefer jagter grønt eventyr i USA og Kina
Massiv statsstøtte til grøn brint i Kina og USA, får danske erhvervsfolk til at søge væk fra Europa. Det Internationale Energiagentur forventer, at den grønne brintproduktion blive mangedoblet i de kommende år på globalt plan.
Industrikæmpe med hård dom: »Vi har været for naive og blåøjede i Europa«
Alle spillere har fokus rettet mod Nordamerika, siger direktør i Topsoe, der også står overfor store valg i USA. Men at træffe dem inden præsidentvalget »vil måske være lidt friskt.« Europa er ikke ved at blive efterladt på perronen. Europa er blevet efterladt på perronen i konkurrencekapløbet, mens USA stormer frem. Sådan lyder den kontante dom fra to ledere i den danske industrikæmpe Topsoe.
Forsvarsminister erkender: Dansk forsvarsindustri har været overladt til sig selv
I et interview erkender forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V), at Danmarks forsvarsindustri har været overladt til sig selv. Nu vil han omsætte »unik« viden fra Ukraine-krigen til dansk eksport for danske virksomheder.
»Afgørende for den grønne omstilling«: Energisektor vil have nemmere adgang til udenlandsk arbejdskraft
Skal de danske klimamål nås, kræver det yderligere 45.000 fuldtidsansatte i energisektoren frem mod 2030. Kampen om hænderne kan dog ende med at spænde ben, hvorfor udenlandsk arbejdskraft skal gøres mere tilgængeligt, lyder budskabet fra Green Power Denmark og IDA.
Overvismand: Novo Nordisk-dominans kan udgøre en »systemisk risiko«
Novo Nordisk fylder så meget i dansk økonomi, at medicinalvirksomheden reelt udgør en systemisk risiko, påpeger overvismand Carl-Johan Dalgaard. Men indtil videre er det også en enorm gevinst for landet.
Internationalt
Kinesisk Vestas-konkurrent sigter mod en 35 MW-mølle
De kinesiske vindmølleproducenter holder fast i de store ambitioner og fortsat en hastig udvikling mod større og større turbiner. Onsdag har den kinesiske producent Sany præsenteret udstyr, som vil gøre det muligt at teste en vindmølle med en kapacitet på op mod hele 35 megawatt (MW), skriver Recharge News.
United Airlines letter på aktietilbagekøb på 1,5 mia. dollars
Aktien i United Airlines lettede onsdag med et plus på 13,1 pct. i slipstrømmen af et regnskab for tredje kvartal, der var bedre end ventet, og som desuden indeholdt et nyt aktietilbagekøb på 1,5 mia. dollars, skriver MarketWire.
Podcast
Søren Linding: Dansk erhvervsliv kan stå over for store udfordringer efter præsidentvalget
Kampen om at blive USA’s næste præsident spidser til. I denne uges udgave af ”Valg i USA” er Søren Linding, erhvervskommentator på Finans, i studiet og gør os klogere på, hvad det kan betyde for dansk erhvervsliv, når Kamala Harris tordner mod big pharma, eller når Donald Trump taler varmt om øgede toldsatser.
Debat
Sådan undgår du, at AI-projekter kører af sporet
Virksomhedsledere er for alvor klar til at investere i kunstig intelligens, men strategien, behovet og organisationen skal være på plads først. Det er nemt at lade sig rive med – både af hypen og de mange lovende resultater – og spørge sig selv: Hvorfor bruger vi ikke kunstig intelligens i vores virksomhed endnu? Her er det dog vigtigt at slå koldt vand i blodet, hvis projektet – for at blive i tog-analogien – ikke skal afspores i processen, skriver Per Overgaard, EMEA Chief Technology Officer, Lenovo Infrastructure Group, i dette debatindlæg.
Børs
Det sker i dag
- Erhverv: Nordea Kommer med regnskab for 3. kvartal. D/S Norden kommer med peer for Pacific Basin i 3. kvartal. Nestlé, Nokia, Netflix, Travelers, American Airlines og ABB kommer med regskab for 3. kvartal.
- Udenlandsk økonomi: Den Europæiske Centralbank (ECB) kommer med rentemeddelelse. USA kommer med ledighedstal for uge 40 og 41 samt Philadelphia Fed-indekset og NAHB-boligindeks for oktober.
- Politik: EU’s stats- og regeringschefer mødes til topmøde i Bruxelles. Fokus er bl.a. på konkurrenceevne.
PS...
Der er ét rygte om Boris Johnson, der bare ikke vil forsvinde
Boris Johnson turnerer lige nu rundt med sin nye selvbiografi – og bruger bl.a. den øgede taletid til at tale positivt om et Trump-comeback. Et rygte bliver ved med at svirre efter udgivelsen, og det omtales i denne artikel hos Jyllands-Posten: Har den 60-årige brite, der splitter vandene, tænkt sig at gøre comeback?
