Fortsæt til indhold

Briefing Morgen:

Splid efter konkurrencesag: Nykredit og banker i hård kamp om indtjening på boligejere

Briefing

GODMORGEN

Velkommen til en ny og spændende fredag, og velkommen til Finans’ nyhedsoverblik.

Koncernchef Michael Rasmussen fra Nykredit vil genforhandle elementer af Totalkredit-aftalen med de 41 pengeinstitutter i samarbejdet. Arkivfoto: Lars Krabbe.

Koncernchef Michael Rasmussen fra Nykredit vil genforhandle elementer af Totalkredit-aftalen med de 41 pengeinstitutter i samarbejdet. Foto: Lars Krabbe.

Nye forhandlinger er gået i hårdknude: Banker føler sig udsultet af Nykredit i realkreditsamarbejde
Nykredit og de 41 banker i Totalkredit-samarbejdet står ifølge Finans’ oplysninger meget langt fra hinanden i den genforhandling af samarbejdet, som er i gang.

Markedet for virksomhedshandler i milliardklassen genvinder pusten
Der er begyndende tegn på stigende aktivitet inden for virksomhedshandler i milliardklassen. Blandt kapitalfondene giver det håb om et markant bedre 2025 oven på to svære år: »Folk bliver blødere i knæene«.

Industri kræver regeringen tilbage til tegnebrættet for at redde gryende brinteventyr
Forsinkelsen af et kommende brintrør og vilkår for realiseringen af det er stærkt problematiske for den gryende danske brintindustri. Derfor bør ministeren gå tilbage til tegnebrættet. Ministeren er lydhør, men afviser at skatteydere skal løfte regningen.

Flere og dyrere bilskader sender forsikringspræmierne i vejret
En cocktail bestående af bl.a. dårligt vejr, dyrere reservedele, øget trafiktæthed og uopmærksomme bilister har sendt forsikringsselskabernes erstatningsudgifter kraftigt i vejret.

Investorer flokkes igen om ejerledere for at handle virksomheder
En aktuel analyse om ejerledede virksomheder påpeger, at flere virksomheder nu får henvendelser fra mulige købere. Samtidig overvejer flere virksomhedsejere at gøre klar til et salg.

Internationalt

Tesla-aktien bragede op med raketfart efter regnskab
Tesla-aktien har fået luft under vingerne, efter tech-virksomheden onsdag løftede sløret for regnskabet for 3. kvartal, der bød på behagelige overraskelser. Aktien torsdag med 21,9 pct. ovenpå børsåbningen i USA og indtager dermed den forreste plads i feltet i S&P 500-indekset.

Trump: EU er et mini-Kina inden for handel med USA
»De køber ikke vores biler, de køber ikke vores landbrugsprodukter, de køber ikke noget. Vi har et 312 milliarder dollar stort handelsunderskud med EU,« sagde Donald Trump blandt andet torsdag ifølge Reuters i et radiointerview, hvor han kritiserede den skæve handelsbalance mellem USA og EU.

Podcast

Sådan skal 10 milliarder skattekroner veksles til et grønt erhvervseventyr
I Finans-podcasten Grønne Penge har værterne Jakob Martini og Joachim Sperling besøg af adm. direktør Jacob Nørgaard Andersen fra Stiesdal, der er førende på klimateknologien pyrolyse. Du kan lytte til samtalen her.

Debat

Én supercomputer gør en stor forskel – lad os få nogle flere
Danmarks første virtuelle rumskib til at forløse potentialet fra kunstig intelligens kan hurtigt blive overfyldt. Der skal gøres plads til, at flere kan hoppe med på en revolutionerende digital rejse i dansk erhvervsliv, skriver Søren Linding, redaktør og erhvervskommentator hos Finans, i dagens første klumme.

Børs

Det sker i dag

  • Erhverv udland: Amazon, Colgate-Palmolive, Norwegian, Mastercard, Electrolux, Schibsted og ENI kommer med regnskab for 3. kvartal.
  • Statistik: Danmarks Statistik offentliggør detailomsætningsindeks for september 2024, offentligt underskud og gæld i EU-landene i 2023 samt væksthusproduktion i 2023.
  • Udenlandsk statistik: Den Internationale Valutafond kommer med nuværende situation, forventningsindeks og indikator for oktober. USA kommer med endelig Michigan-tillidsindeks for oktober og ordreindgang af varige goder i september.
  • Indland: Europas største elbilmesse åbner i Bella Center i København, hvor 22 bilmærker deltager.

PS...

Ny tilladelse åbner op for spekulationer: Hvornår får vi flyvende taxaer?
For første gang i otte årtier har de amerikanske luftfartsmyndigheder anerkendt en helt ny kategori af fly og træning af piloter af disse fartøjer. Der er tale om såkaldte elektriske køretøjer, der kan lette og lande vertikalt. Betyder det, at flyvende taxaer og biler er lige på trapperne? Det ser Washington Post nærmere på i denne historie.