Briefing Morgen:
Danskerne misser 10 mia. kr.: ATP’s største investering har kostet danskerne milliarder af kroner
GODMORGEN
En ny onsdag står for døren. Vi sparker den godt i gang med dagens morgenbriefing fra Finans. God fornøjelse.
Mærsk har siden årtusindskiftet drevet containerterminalen på Aarhus Havn via datterselskabet APM Terminals. Foto: Anita Graversen.
Milliardinvesteringer, stævning og ondt blod: Sådan endte Mærsk og landets største erhvervshavn i åben krig
I årtier betragtede Mærsk og Aarhus Havn sig som nære samarbejdspartnere. Nu ligger de to parter i åben krig, og Mærsk truer med at forlade Aarhus. Her er den opsigtsvækkende fortælling om, hvordan det kunne komme så vidt.
Danskerne misser 10 mia. kr.: ATP’s største investering har kostet danskerne milliarder af kroner
ATP’s enorme investering i Københavns Lufthavne er faldet i værdi, mens det globale aktiemarked er steget 81 pct. En professor kritiserer det store sats på enkeltselskaber.
Aktietæsk: Private investorer holder på få heste, og de er danske
Private investorers tro på fem præmieheste på det danske aktiemarked har været en dyr omgang. Det minder om lotteri, mener Danske Bank.
Dansk eventyr er truet: Topøkonom vil se flere muskler i kampen for redde Europas vindindustri
Chefen for Det Internationale Energiagentyr, Fatih Birol, er i Sønderborg for at diskutere EU’s vej ud af den aktuelle krise. Finans mødte ham til en snak om havvindmøllernes store betydning for Europa.
Ejerleder blev ramt af hjertebøvl efter meget arbejde: Troede, at jeg var udødelig
Ulrik Juul, der står i spidsen for en vækstvirksomhed med 180 ansatte, måtte lægge stilen om efter en hård sygdomsperiode. Nu har han taget to nære medarbejdere ind som medejere – og er kåret som årets ejerleder på Fyn.
Internationalt
Alphabet slår forventningerne til regnskab efter satsning på AI
Omsætningen hos Googles moderselskab, Alphabet, endte på 88,27 milliarder dollar i tredje kvartal og øgedes dermed med ca. 11,6 mia. dollar. I regnskabet tilskriver Alphabet sine “cloudløsninger” og investeringer i kunstig intelligens (AI), som afgørende faktorer for selskabets fremgang.
EU vedtager ekstra told på elbiler fra Kina
Fremover skal elbiler, der er produceret i Kina, pålægges toldsatser på op til 45,3 pct., når de importeres til lande inden for EU, skriver MarketWire.
Valg i USA
Erik Seifert betragter sig selv som lige dele amerikaner og dansker. Han er født i Danmark, men har boet i USA de seneste 34 år og var bl.a. med til at grundlægge det danske handelskammer i Georgia for 27 år siden. Foto: Privat.
Forretningsmand kalder Trumps økonomiske politik »hen i vejret«: Stemmer alligevel på ham
Trump er crazy, men Harris er farligere, mener den danske forretningsmand Erik Seifert, der bor i svingstaten Georgia. Finans har mødt den danske forretningsmand, som er af den type vælgere, der ifølge valgforsker kan blive afgørende ved det kommende valg.
Debat
Travlhed i centralbankerne: Kursen er sat mod lavere renter
Renterne bliver sat hurtigt ned for tiden, og kursen er sat mod neutral, som ingen dog helt ved, hvad er. Hvorfor har centralbankerne så travlt for tiden, spørger Helge J. Pedersen, cheføkonom i Nordea, i dagens første debatindlæg.
Børs
Det sker i dag
- Erhverv: Bioporto og Sydbank kommer med regnskab for 3. kvartal.
- Udenlandsk erhverv: Airbus, Volkswagen, UBS, SKF, Telenor, Meta, Glencore, Amgen, Standard Chartered og Ebay kommer med regnskab for 3. kvartal. Microsoft kommer med regnskab for 1. kvartal.
- Statistik: Danmarks statistik sætter tal på fraværet fra arbejde i 2023.
- Udenlandsk økonomi: Tyskland, Eurozonen og USA kommer med en foreløbig opgørelse for BNP-vækst. Japan sætter tal på forbrugertilliden i oktober, Tyskland kommer med arbejdsløshedstal for oktober, og USA kommer med ADP-jobrapport.
- Krimi: Retten i Esbjerg behandler sagen mod det konkursramte medicinalfirma Europharma og dets ejer, der er anklaget for mangelfuld medicinkontrol.
- Udland: Den britiske finansminister Rachel Reeves vil præsentere Storbritanniens nye budget.
PS...
Ph.d.-studerende fandt ved et uheld fortabt by i regnskov
En enorm by tilhørende Mayaerne er blevet opdaget århundreder efter, at den forsvandt i junglens vildnis i Mexico. BBC har mere om den spændende opdagelse her.
