Fortsæt til indhold

Briefing Morgen:

I Trumps øjne er vindmøller »skrækkelige«: Nu satser danske giganter på grøn velvilje i delstaterne.

Briefing

GODMORGEN

Velkommen til en og spændende dag på Finans. Donald Trump og republikanerne overtager som bekendt magten i Det Hvide Hus efter en intens valgkamp fyldt med valgløfter fra den tidligere – og nu kommende – præsident. Finans følger naturligvis den kommende tid op på valgets betydning for danske virksomheder, den grønne omstilling og økonomien. Her er torsdagens første briefing. God læselyst!

Donald Trump er indædt modstander af vindmøller. Analytikere forventer, at han vil bremse den vedvarende energi, når han indtager Det Hvide Hus. Foto: Brendan Mcdermid

Donald Trump er indædt modstander af vindmøller. Foto: Brendan McDermid.

I Trumps øjne er vindmøller »skrækkelige«: Vestas-direktør prøver at bevare optimismen
Vestas’ vicedirektør Morten Dyrholm oplever en stor opbakning til vedvarende energi i delstaterne i USA. Han tror derfor ikke, at Trump vil gøre alvor af sine advarsler om at vælte markedet for vindmøller. Danske giganter sætter deres lid til grøn velvilje i delstaterne

Kæmpe Novo-opkøb mødt af modstand: Novo-chef åben for justeringer
Novo Nordisk mangler endnu godkendelse fra en stribe myndigheder, før et opkøb af tre fabrikker til produktionen af selskabets bedst sælgende lægemidler kan gå igennem. Selskabets finansdirektør er åben for justeringer.

Toprådgivere om Trump ved roret: Forventer større usikkerhed og frygter for samhandel
Partnere og topledere i EY, PwC, KPMG og Deloitte løfter sløret for, hvilke risikoscenarier de arbejder med på bagkant af det amerikanske præsidentvalg.

Nye krav lurer i USA: Forsikringsfirma ser særligt tre slags virksomheder i farezonen
Donald Trump har i månedsvis truet med at rejse nye toldmure omkring USA. Til Finans giver Danmarks største kreditforsikringsselskab nu et bud på, hvem der kan være særligt udsatte – og hvilke brancher, der kan gå fri.

Tænketanke reagerer på Trump-sejr: »En hel del på spil« for danske virksomheder og klimaet
Det får konsekvenser for klimaet såvel som den økonomiske vækst, når Donald Trump rykker ind i Det Hvide Hus, vurderer tænketankene Concito og Cepos.

Analytiker: Derfor har Trump-sejr sendt bitcoin på rekordkurs
Med Donald Trump som præsident og udsigten til et såkaldt republican sweep kan der være gode nyheder på vej for kryptobranchen i USA.

Harris i tale efter nederlag: »Jeg ved, at mange føler, at vi går ind i en mørk tid«
Kamala Harris erkendte onsdag officielt sit nederlag. Her er fem af hendes hovedbudskaber.

Nyheden var et kvarter gammel, og så åbnede regeringen pengekassen
Efter Donald Trumps valgsejr satte Mette Frederiksen meget klare ord på, hvad den betyder for Danmarks udgifter til forsvaret.

Andre nyheder

Tysk regering i opløsning efter fyring af finansminister
Den tyske forbundskansler, Olaf Scholz, har fyret finansminister Christian Lindner. Dermed er den tyske regeringskoalitionen kollapset. Kansleren har varslet en tillidsafstemning i forbundsdagen den 15. januar, hvilket vil kunne føre til tidligt valg den 15. marts.

Ejerleder: Pandemien fik omsætningen til at styrtdykke – men endte som en gave
Hanne Mikkelsen og hendes danske virksomhed sender tusindvis af gæster fra Tyskland og Holland på ferieture i de nordiske lande. Hun er nu kåret som Årets Ejerleder i Østjylland.

Genmabs guldæg sørger for fortsat vækst og oppræcisering
Genmab leverer pæn vækst i tredje kvartal, hvor kræftmidlet Darzalex vanen tro trækker det store læs. Supersællerten medvirker desuden til, at 2024-prognosen præciseres mod den øvre ende.

GN’s indtjening over forventning trods negativ organisk vækst
GN kom dårligere end ventet ud af tredje kvartal, når man måler på den organiske vækst. Til gengæld var indtjeningen over det, som analytikerne havde regnet med.

Debat

Med Trump kommer sorte svaner. Mange sorte svaner
Der er mange konsekvenser af præsidentvalget i USA. Nedsmeltning for den grønne omstilling. Store globale handelskrige. Øget inflationspres og højere renter. Men det er ikke det værste. Det er alt det, vi ikke kender, men ved kommer, skriver Søren Linding, redaktør og erhvervskommentator hos Finans.

Børs

Det sker i dag

  • Erhverv: Alm. Brand, Cbrain, DFDS, Fynske Bank, GN Store Nord, D/S Torm, Novozymes, PARKEN Sport & Entertainment, Zealand Pharma og Sparekassen Sjælland-Fyn kommer med regnskab for 3. kvartal.
  • Udenlandsk Erhverv: Air France-KLM, Arcelormitta, Halliburton, Telefonica, Engie og KBC kommer med regnskab for 3. kvartal.
  • Statistik: Danmarks Statistik kommer med industriens produktion og omsætning for september, samt konkurser i oktober.
  • Statistik udland: Kina og Tyskland kommer med eksport og import for oktober. USA offentliggør produktivitet for 3. kvartal.
  • Økonomi udland: Storbritannien, Sverige, Norge og USA’s centralbank kommer med rentemeddelelse.

PS...

Dårligt nyt: Vintermørket gør de fleste lidt slidte. Godt nyt: Der findes en effektiv kur
Bliv ikke bekymret, hvis du er træt og uoplagt. Kun ganske få bliver deprimeret af vintermørket. Resten af os bliver påvirkede, men det er ikke farligt – og det kan nemt kureres, skriver Politiken.