Fortsæt til indhold

Briefing Morgen

Eksperter advarer: Historisk aftale kan sende virksomheders klimakamp på afveje

Briefing

GODMORGEN

Velkommen til ugens første morgen briefing fra Finans, der blandt andet byder på en historie om virksomheders klimakreditter og et tronskifte blandt forsikringsselskaber. Rigtig god læselyst.

Foto: Velux.

Eksperter advarer: Historisk aftale kan sende virksomheders klimakamp på afveje
FN blåstempler virksomheders handel med udskældte klimakreditter. Målet er at opbygge et nyt system med kontrol og overvågning, men eksperter frygter, at det bliver en smutvej til virksomhedernes grønne omstilling.

Udskiftning på tronen: Kunder sender nye pensionsselskaber til tops
Der er sket et tronskifte i pensionssektoren, hvor landets to største kommercielle selskaber, PFA Pension og Danica Pension, er strøget til tops i en ny tilfredshedsundersøgelse fra Aalund.

Fradrag for udlejning i udlandet med tilbagevirkende kraft
Indberetningssystemet er først klar i 2026, men allerede nu kan udlejere af ferieboliger i udlandet nyde godt af skattelempelser.

Fynsk forretningsmand har »toneangivende rolle« i massiv international svindelsag
En sommerdag landede en dansk forretningsmand i Frankfurts lufthavn efter en flugt på tværs af kontinenter. Ifølge anklagemyndigheden er han én af en række toneangivende bagmænd i en momskarrusel, der har svindlet den tyske stat for over en halv milliard – og i kulissen gik dansk politi ifølge ekspert langt for at hale ham tilbage.

Danmarkshistorien største opkøb er godkendt
Novo Nordisk skævvrider ikke konkurrencen ved at købe tre af underleverandøren Catalents fyldefabrikker til produktion af Wegovy, konkluderer den amerikanske konkurrencemyndighed FTC. Transaktionen løber op på mere end 117 mia. kr. og skriver sig derfor ind i historiebøgerne.

Internationalt

Dansk ekspert om kinesisk patent-tsunami: »Vi risikerer ikke at kunne agere på egne markeder«
Kina, lød det engang, kunne kun kopiere og ikke innovere. Sådan er det ikke mere. Og landets firmaer er godt i gang med at tage patent på hele det 21. århundrede.

Børsen i London lider af den største udvandring i 15 år
Den tidligere leder af London Stock Exchange Group, Xavier Rolet, advarer om, at børsen i London ikke længere er konkurrencedygtig, mens man ser den største nettoudstrømning af virksomheder siden finanskrisen i 2009. I år er kun 18 firmaer kommet på børsen i London, mens 88 enten er afnoteret eller har flyttet deres primære børsnoteringer, det skriver Financial Times.

Volkswagens topaktionær advarer: Vil nedskrive værdien af sin andel i bilproducenten
Porsche, der er den største aktionær i Volkswagen, advarer om, at den vil nedskrive værdien af sin andel i kriseramte Volkswagen med op til 20 mia. euro. Hvilket er endnu et tegn på, at investorernes tro på Europas største bilproducent lider under en skepsis, det skriver Reuters.

Debat

Det er risikabelt at stirre sig blind på AI’s vilde potentialer
»Mulighederne i kunstig intelligens er store, men også usikre. Så det gælder om at bevare realismen, hvis Danmark skal lykkes med at udrulle AI i stor skala på en måde, der skaber reel værdi for borgere og virksomheder,« sådan skriver Ole Just, der er cheføkonom i HK, bl.a. i denne klumme.

Det sker i dag

  • Statistik: Danmarks Statistik kommer med tal for byggeomkostningsindeks for boliger for 3. kvartal 2024, samt producent- og importprisindeks for varer for november 2024.
  • Statistik udland: Japan, Tyskland, Eurozonen og USA kommer med PMI- industri, samlet og service for december. Kina kommer med detailsalg og industriproduktion for november.
  • Krimi: Østre Landsret kommer med afgørelse i en sag, hvor Lise Roulund, der er kendt fra TV2-dokumentaren ”Den sorte svane” og tiltalt for hvidvask. Det skal afgøres om der skal tages arrest for syv millioner kroner i hendes villa.
  • Politik: Det tyske parlament, Forbundsdagen, har i dag en tillidsafstemning om forbundskansler Olaf Scholz fra det socialdemokratiske SPD.

PS...

Eccos stærke mand træder ud
I 25 år har han nydt familiekoncernen, fortæller Karsten Borch, der gennem et par årtier har været tæt på ejerfamilien i Ecco. Han stopper nu som medlem af bestyrelsen i dens koncern - men fortsætter som rådgiver.