Fortsæt til indhold

Briefing Morgen:

Kaosramt biogaskomet: Medarbejdere taler om frygt og psykisk terror

Briefing

GODMORGEN

Vi starter med et nyt blik på Biocirc, hvor medarbejdere beskriver et arbejdsmiljø præget af frygt og psykisk pres under direktør Bertel Maigaard. Beskyldninger om ydmygelser og råb har ramt den kaosramte biogaskomet, der nu forsøger at vende skuden med hjælp fra en ledelsescoach.

Samtidig kan landets banker glæde sig over solide overskud fra børne- og børnebørnsopsparinger, hvor lave renter på bundne penge vækker kritik fra forbrugerorganisationer.

Vi dykker ned i disse historier – og mange flere – i dagens morgenbriefing.

Glem heller ikke seneste udgave af Bendtsens Bundlinje, som udkommer hver fredag og kan læses her.

God weekend!

Bertel Maigaard står i spidsen for Biocirc. Foto: PR/Biocirc. Collage: Anders Thykier.

Kaosramt biogaskomet: Medarbejdere taler om frygt og psykisk terror
Direktøren for Biocirc, Bertel Maigaard, bliver beskyldt for at stå bag et giftigt arbejdsmiljø, der har knækket medarbejdere og skabt en frygtkultur, hvor medarbejdere bliver råbt ad, kaldt »idiot« og ydmyget. Selskabet har nu hyret en ledelsescoach.

Banker svømmer i penge: Tjener stort på børn og børnebørn
Selvom pengene på børne- og børnebørnsopsparinger ofte er bundet i op til 21 år, er renten lav. Det møder kritik fra forbrugerorganisation.

2024 sluttede med rekord på boligmarkedet: Økonom hæfter sig ved udviklingen i København
Ejerlejligheder var den boligtype, der steg mest i pris i 2024 på landsplan. Ser man på udviklingen i København, var der endnu mere tryk på.

To af landets rigeste er ad bagvejen blevet medejere af medicinalkomet
I de alleryderste led af den omfattende selskabsstruktur bag den danske medicinalkomet Pharmacosmos er der nu dukket en række interessante navne op.

Ambu opjusterer forventningerne efter stærkt første kvartal
Opjusteringerne skyldes, at forretningen for anæstesi og patientovervågning er gået bedre end ventet, hvilket er drevet af prisstigninger og en solid vækst i volumen.

Internationalt

Canada klar med modtold på amerikanske varer - herunder appelsinjuice
Den amerikanske appelsinjuice risikerer at blive dyrere i Canada, da landet overvejer at indføre gengældelsestold på en række amerikanske produkter, hvis den kommende præsident Donald Trump indfører en told på 25 pct. på varer, der importeres fra nord for grænsen. Det skriver den canadiske avis The Globe and Mail ifølge Reuters.

Mærsk og konkurrenterne vil se ratestigning som følge af toldfrygt vurderer Drewry
A.P. Møller-Mærsk og de øvrige containerrederier har udsigt til stigende containerrater på Stillehavsruterne, også selv om risikoen for en havnestrejke på den amerikanske østkyst er afblæst. Det vurderer konsulenthuset Drewry i sin seneste opgørelse af containerraterne.

Estimat: Brandskader overstiger otte milliarder dollar i Los Angeles
Naturbrandene i og omkring Los Angeles vurderes foreløbigt at have forårsaget skader for mere end otte milliarder dollars.

Podcast

2024 var en grøn fuser: Men eksperten tror fortsat på et storstilet dansk brinteventyr

De grønne flop stod i kø i 2024, men ifølge energiekspert Hans Henrik Lindboe er der ingen vej uden om grøn brint på den lange bane, og Danmark har et stærkt kort på hånden. »Spørgsmålet er, hvornår proppen ryger af ketchupflasken«.

Debat

Med historien som afsæt til fremtiden
Historien er vores fundament, men det er vores vilje til at forny os, der sikrer, at vi forbliver relevante, skriver Anders Hestbech, adm. direktør i Købstædernes Forsikring, i fredagens første debatindlæg.

Børs

Det amerikanske aktiemarked var lukket torsdag pga. statsbegravelse af den tidligere amerikanske præsident Jimmy Carter. Derfor angives onsdagens lukketal for henholdsvis Nasdaq, S&P 500 og Dow Jones, mens C25 er torsdagens lukketal.

Det sker i dag

  • Erhverv: Bang & Olufsen kommer med halvårsregnskab.
  • Økonomi: Danmarks Statistik offentliggør både ledighedsindikator og forbruger- og nettoprisindeks. Finans Danmark kommer med tal for boligudbud og prisudviklingen på boliger i december.
  • Udenlandsk økonomi: USA kommer med kongetal for jobskabelsen uden for landbruget, arbejdsløshedstal og tal for lønstigninger i december.
  • Krimi: Østre Landsret afsiger dom i en civil retssag, hvor slagteriansatte ved Danish Crown sammen med Fødevareforbundet NNF har sagsøgt selskabet for ikke tilstrækkeligt at beskytte de ansatte mod coronasmitte.

PS...

Ny opgørelse viser, hvilke lande der har verdens mest magtfulde pas
Man kommer fortsat langt omkring med der danske pas, men asiatiske lande topper listen. Se i denne historie fra Jyllands-Posten, hvor Danmark befinder sig i det store visumhierarki.