Fortsæt til indhold

Briefing Morgen:

Eksperter advarer: Biocircs milliongaver kan være ulovlige

Briefing

GODMORGEN

Biocirc lover gratis fjernvarme og store fonde til kommuner, men eksperter advarer om, at milliongaverne kan være ulovlige. Samtidig kan nye geopolitiske vinde i Mellemøsten skabe udfordringer for Mærsk, der allerede har haft en hård start på året. Det er et par af de historier, der præger dagens morgenbriefing fra Finans.

Følg med her, når vi dykker ned i sagerne. God læselyst!

Viborg-borgmester Ulrik Wilbek (tv.) har flere gange udtalt sig i positive vendinger om det projekt, som biogaskoncernen Biocirc og topchef Bertel Maigaard (th.) har planer om i Viborg Kommune. Foto: Claus Bonnerup / Biocirc.. Collage: Anders Thykier.

Eksperter advarer: Biocircs milliongaver kan være ulovlige
Biocirc lover både gratis fjernvarme og fonde med hundredvis af millioner af kroner til flere kommuner, mens biogaskoncernen forsøger at få lov til at opføre store energiparker, men det kan være ulovligt, vurderer en professor.

Nye geopolitiske vinde kan ende som »en skidt cocktail« for Mærsk
Uroen i Det Røde Hav, der har holdt hånden under rederiernes indtjening, kan forsvinde i tilfælde af fred mellem Israel og Hamas, lyder vurderingen fra flere analytikere. Det sker, mens Mærsks aktie har haft en hård start på 2025.

Arvinger efter milliardær har millioner i klemme i Lauritz-kollapset
Den nu afdøde rigmand Johan Schrøder lånte 15 mio. kr. til stifteren Bengt Sundstrøm. Nu er lånet havnet i rekonstruktionen af Sundstrøms personlige selskab, hvor kun vinslottet kan redde kreditorerne.

En trængt aktie: Hvilket år bliver det for Ørsted?
Ørsted-aktien er nede med 25 pct. det seneste år. Kursmålet er netop skåret ned på stribe hos en lang række storbanker. En aktieanalyse-chef fortæller om det forgange og kommende år hos Ørsted, den trængte aktie, og hvordan tilliden hos investorerne kan genvindes.

Medie: Beredskabsaftale for millioner præsenteres onsdag
Det statslige beredskab vil tilsyneladende få tilført 608 millioner kroner over to år, som skal gå til nyt udstyr, mere uddannelse og øget cybersikkerhed. Det bliver en del af en aftale om dele af Danmarks beredskab, erfarer flere medier herunder TV Midtvest og DR.

Internationalt

Morgan Stanley: Teslas aktiekurs kan fordobles
Aktien i Tesla er ellers steget ganske kraftigt, siden Donald Trump vandt det amerikanske præsidentvalg, men i det bedste af alle scenarier forudser investeringsbanken Morgan Stanley en næsten fordobling herfra.

Kinesisk teknologi skal forbydes i amerikanske biler
De amerikanske myndigheder er nu klar til at udelukke kinesisk teknologi fra biler på det amerikanske marked. Det drejer sig om både software og hardware fra verdens næststørste økonomi på grund af amerikanske nationale sikkerhedsrisici, skriver AFP.

Boeings leverancer var under det halve af Airbus’ i 2024
Aktien i Boeing satte sig tirsdag med 2,0 pct., da flyproducenten, engang verdens største, lagde skuffende leverancetal frem. Samlet set leverede Boeing 57 fly til de kommercielle kunder i fjerde kvartal, og for hele 2024 blev det til 348 leverancer, skriver MarketWire.

Debat

Bringer 2025 forudsætningerne for en grøn omstilling med sig?
Skabes der i 2025 grobund for den nødvendige skala og hastighed i den grønne omstilling? Langsigtet, konsekvent lovgivning, som understøtter, vil blive afgørende. Men udsigterne er usikre, skriver Christian Engkrog Andersen, partner, The Footprint Firm, i dagens første klumme.

Børs

Det sker i dag

  • Politik: En aftale om dele af Danmarks beredskab præsenteres onsdag formiddag af beredskabsminister Torsten Schack Pedersen (V).
  • Økonomi: Danmarks Statistik kommer med producent- og importprisindeks for varer i december. Finans Danmark kommer med Lånetilbud for december.
  • Udenlandsk erhverv: BNY Mellon, JPMorgan Chase, Wells Fargo, Goldman Sachs og Citigroup kommer med årsregnskab.
  • Udenlandsk økonomi: Frankrig og Spaninen kommer med endelige forbrugerpriser i december. USA kommer også med forbruger- og kerneforbrugerpriser for december samt Empire Manufacturing-rapport for januar og tal for olielagre i uge 2. Eurozonen kommer med tal for industriproduktion i november.
  • Krimi: Østre Landsret behandler en ankesag om den fængselsstraf, som briten Guenther Klar sidste vinter blev idømt for svindel med udbytteskat.

PS...

Ny tendens: Europæiske destinationer stormer frem, mens interessen for særligt et land daler
Sommerferien tegner til at blive en sommer med Europa i fokus. Forskellige faktorer kan påvirke vores rejsevalg. Samtidig viser tallene en tydelig tilbagegang i danskernes interesse for rejser til en række oversøiske destinationer, hvor især USA har oplevet et fald i søgninger på flybilletter.