Fortsæt til indhold

Briefing Morgen:

Drama om statsstøtte: Grønne sværvægtere vil stoppe milliarder til havvind

Briefing

GODMORGEN

Den amerikanske centralbank, FED, valgte at holde renten i ro for første gang i et halvt år. Læs om det og bliv opdateret på nyhedsbilledet i Briefing Morgen. God læselyst!

Knud Erik Andersen (tv) og Jens Rasmussen er topchefer i henholdsvis European Energy og Eurowind. De frygter, at statsstøtte til havvind kan ødelægge deres forretning for solceller og landvindmøller. Foto: Gregers Tycho / Jeppe Bøje Nielsen. Collage: Anders Thykier.

Drama om statsstøtte: Grønne sværvægtere vil stoppe milliarder til havvind
Rygterne huserer livligt om, at regeringen er på vej med en redningsplan for dansk havvind. Og selv om intet er meldt ud endnu, har det mest vedholdende rygte om en statsgaranti allerede sat gang i et dramatisk slagsmål mellem sværvægtere i den grønne industri.

For første gang i seks måneder holder USA’s centralbank nallerne fra renteknappen
Forventningen var allerede inden onsdagens rentemøde, at Federal Reserve ville holde renten i ro. Spørgsmålet er nu, hvornår - og hvorvidt - centralbanken sænker den igen.

Sådan kunne kinesiske DeepSeek sende kunstig intelligens på slankekur og overhale alle andre
En række teknologiske nybrud har gjort det muligt for kinesiske DeepSeek at tage fusen på resten af verden. Forstå hvordan DeepSeek-chatbotten er bedre end dem fra OpenAI.

Danske Bank skærper konkurrencen om private banking kunderne
Stadig flere danskere investerer. Og konkurrencen om kunderne stiger med nye udbydere og platforme. Ny kraftig rådgivnings- og analyseplatform fra BlackRock skal styrke kampen om de mere formuende investeringskunder hos Danske Bank.

Konkurs i stort byggefirma rammer også andre virksomheder
Scandi Byg gik konkurs for få uger siden, men forsøges nu genetableret af koncernen bag. På samme tid kæmper en Herning-virksomhed med 100 ansatte efter tab fra samme konkurs.

Internationalt

Facebooks ejer løfter sit overskud med 59 procent
Prognosen for første kvartal lever ikke helt op til det ventede af Meta Platforms, men en solid udvikling i fjerde kvartal får lov til at overskygge det, og aktien vinder derfor frem med 4,7 pct. i eftermarkedet, skriver Bloomberg News m.fl.

Teslas salg er elbiler er gået tilbage for første gang
Elbilselskabet Tesla omsatte for 97,7 milliarder dollar i 2024, hvilket er en procent mere end året før. Det viser selskabets årsregnskab onsdag aften dansk tid. Tesla leverede sidste år knap 1,8 millioner biler, hvilket var marginalt lavere end i 2023.

Microsoft sætter sig efter lille cloud-skuffelse
Den overordnede omsætning i andet kvartal var bedre end ventet hos softwarekæmpen Microsoft, men en vækstpræstation inden for salget af cloud-ydelser, som ikke helt ramte målet, skuffer og sender aktien ned med 1,0 pct. i onsdagens eftermarked, skriver MarketWire.

Debat

De korte boligrenter er klasket sammen
Renterne på kortfristede boliglån er dykket, og de finansielle markeder synes at være i tvivl om, hvad der skal ske på den korte bane. På den lange bane taler flere forhold for højere rente, og umiddelbart tyder udviklingen på, at vi lige nu står på en rentebund, skriver Mikkel Høegh, boligøkonom i Jyske Bank.

Børs

Det sker i dag

  • Erhverv: Ambu kommer med regnskab for 1. kvartal, mens Nordea kommer med årsregnskab. Luxor, Per Aarsleff og Roblon holder generalforsamling.
  • Udenlandsk erhverv: Intel, Deutsche Bank, H&M, UPS, Nokia, BBVA, Glencore, Roche, Mastercard, Kone, Electrolux og AAB kommer med årsregnskaber, mens Apple og Visa kommer med regnskab for 1. kvartal.
  • Økonomi: Danmarks Statistik udgiver arbejdsløshedstal for december og bestyrelsesmedlemmer og direktører i 2023.
  • Udenlandsk økonomi: Tyskland kommer med foreløbig BNP-vækst, det samme gør eurozonen. ECB kommer også med rentemeddelelse, mens eurozonen også kommer med økonomisk tillid og industritillid for januar.
  • Udland: EU-Kommissionen indleder møderække om bilindustriens fremtid.

PS...

En særlig type musik kan gøre os klogere, hvordan vores hjerner ældes
En gruppe forskere fra Aarhus Universitet og University of Oxford vist, at selv om hjernens hukommelsescenter svækkes med alderen, finder hjernen selv nye måder at huske på – og en verdenskendt komponist har været central i den opdagelse, skriver Jyllands-Posten.