Fortsæt til indhold

Briefing Morgen:

Glem Trumps boykot af klimaet: Dansk toppolitiker forsikrer, at Europa står fast

Briefing

GODMORGEN

Kalenderen viser mandag i uge 7.

Måske nyder du vinterferien, måske kalder arbejdet. Uanset hvad, står vi på Finans klar med et nyhedsoverblik, så du kan begynde ugen med en opdatering på det vigtigste fra erhvervslivet.

Velkommen til og god læselyst!

Energikommissær Dan Jørgensen afviser, at EU afviger fra den grønne kurs på grund af Donald Trumps vender klimaet ryggen. Illustration: Anders Thykier

Glem Trumps boykot af klimaet: Dansk toppolitiker forsikrer, at Europa står fast
Danske virksomheder skal ikke frygte, at grønne investeringer er spildt. Sådan lyder det fra Dan Jørgensen, der forsikrer, at EU holder fast i de grønne ambitioner.

Danica har sænket priserne og er klar til kamp
Danica sænkede sidste år kundernes investeringsomkostninger. Og de skal formentlig længere ned, siger koncernchef Mads Kaagaard.

30 butikker risikerer at lukke: Coop advarer om ændret lov
Dagligvarekoncernen Coop Danmark har meget lidt tiltro til forbrugerne, mener erhvervsminister Morten Bødskov efter kritikken af en moderniseret lukkelov. Ifølge ministeren skal den hindre butiksdød i mindre danske handelsbyer.

»Decideret forretningsskadende«: Historisk pres hos PET rammer dansk erhvervsliv
På lidt over 10 år er anmodningerne om sikkerhedsgodkendelser eksploderet hos PET. Sagsbehandlingstiden er nu så kritisk, at det er forretningsskadeligt, lyder advarslen, hvor flere dele af dansk erhvervsliv nu efterlyser handling.

»En sand kraftpræstation«: Martin Thorborgs Dinero slår to millionrekorder
Væksten i antallet af betalende kunder giver ikke bare én men to millionrekorder hos regnskabsprogrammet Dinero. Nu er der sat nye mål for selskabet.

Ny overenskomst for industrien

Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix

Gælder for tusindvis af virksomheder: Her er indholdet af industriens nye overenskomst
Industriens parter har løftet sløret for, hvad en ny treårig overenskomst betyder for tusindvis af virksomheder og ansatte.

Forsker: Lønmodtagere får opfyldt »meget stærkt ønske«
Den nye overenskomstaftale for 230.000 ansatte i industrien opfylder en lang række af kravene på lønmodtagernes ønskeliste, lyder det fra arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet Laust Høgedahl.

»Gennembrudsforlig« i industrien: 230.000 ansatte får treårig overenskomst
Den store aftale eller »gennembrudsforliget«, der lægger linjen for rigtig mange overenskomstforhandlinger i den private sektor, er på plads.

Internationalt

Den kinesiske inflation når højeste niveau i fem måneder
Inflationen i Kina
steg i januar med 0,5 procent. Økonomer forventede stigning på 0,4 procent.

Trump varsler snarlig told på import af stål og aluminium
USA’s præsident, Donald Trump, vil mandag annoncere en toldafgift på 25 procent på stål og aluminium, der indføres i USA. Det sagde Trump søndag til journalister om bord på præsidentflyet, Air Force One.

Philadelphia Eagles vinder Super Bowl
Philadelphia Eagles skubbede de forsvarende NFL-mestre fra Kansas City Chiefs af tronen, da de to hold natten til mandag mødtes i Super Bowl. Det er anden gang, Philadelphia Eagles vinder Super Bowl. Første gang var i 2018.

Debat

Vi skal turde tage temperaturen på vores kolleger
Virksomheder skal blive bedre til at skabe et arbejdsmiljø, hvor det er okay for medarbejderne at være åbne om private udfordringer, der påvirker indsatsen på jobbet i en periode. Sådan skriver HR-direktør i Dansk Industri, Pernille Tang Raschke, og adm. direktør i Danica, Mads Kaagaard, i denne klumme.

Det sker i dag

  • Erhverv: McDonald’s kommer med årsregnskab.
  • Økonomi: Danmarks Statistik kommer med tal for betalingsbalancen og udenrigshandlen i december og forbruger- og nettoprisindekset i januar.
  • Udland: Japan kommer med tal for betalingsbalancen i december.

PS...

Godt nyt for mange danskere: Dette fradrag hæves med 50 pct.
Det er blevet langt mere attraktivt at købe hjælp til at holde boligen og forbedre den.