Briefing Morgen:
Dramatisk slagsmål om Nordic Waste: Boris Frederiksen hiver topadvokat i Advokatnævnet
GODMORGEN
Et dramatisk slagsmål, der i flere måneder har udspillet sig i fuld offentlighed mellem to af landets mest benyttede konkursadvokater, tager nu kraftigt til i styrke.
Det kan du læse meget mere om i tophistorien i Briefing Morgen fra Finans, som også fokuserer på landets pensionsselskaber, der gør klar til at satse stort på våben- og forsvarsaktier.
God læselyst!
Illustration: Anders Thykier
Dramatisk slagsmål om Nordic Waste: Boris Frederiksen hiver topadvokat i Advokatnævnet
Boris Frederiksen beskylder topadvokat for at handle i strid med god advokatskik i konkursboet efter Nordic Waste. Det fremgår af en 46 sider lang klage, som Finans har fået aktindsigt i. Gorrissen Federspiel afviser kritikken.
Pensionsselskaber gør klar til at satse stort på våben- og forsvarsaktier
Den eskalerende sikkerhedspolitiske situation med udsigt til massive milliardinvesteringer i forsvar fra Nato-landene får nu pensionssektoren til at reagere. Flere gør klar til at skrue op for investeringerne i våben og forsvar. Pensionssektoren har allerede placeret milliarder af kroner i forsvarsindustrien.
Aktiechefer: Markedet er langtfra kørt for forsvarsaktier
Flere europæiske forsvarsaktier er steget meget kraftigt, men der er fortsat afkast at hente i forsvarsbranchen, vurderer flere eksperter. »Forsvar er desværre blevet en megatrend«.
Blev indsat for under en måned siden: Nu trækker DLG sit sidste medlem ud af Biocircs bestyrelse
Grovvarekoncernen DLG trækker sit sidste bestyrelsesmedlem ud af den uroplagede biogaskoncern Biocirc. DLG er utilfreds med, at Biocirc kører videre uden en ekstern formand.
Formel 1, Jurassic World og Minecraft: 2025 kan blive en paradekørsel for Lego
Efter et 2024, hvor Lego slog konkurrenterne, sidder den danske legetøjsproducent i forreste position ud af pitten i 2025. Det skyldes bl.a. en turbostart for Formel 1-temaet.
Boligrenterne stiger: Forklaringen er bekymrende
Boligrenterne stiger, og 4 pct.-lånet er igen toneangivende. Denne gang er det ikke bare et udslag af tilfældige kursbevægelser, men sker på en bekymrende baggrund.
Internationalt
Microsoft løfter sløret for sin første kvantechip
Microsoft har onsdag løftet sløret for en ny egenudviklet kvantechip, som muligvis kan udgøre fundamentet i fremtidige særligt kraftfulde computere, kvantecomputere, skriver Bloomberg News.
Fed-chefer afventer lavere inflation før rentenedsættelser
Cheferne i den amerikanske centralbank, Federal Reserve, holdt sig tilbage på det seneste rentemøde i slutningen af januar, hvor den ledende rente forblev uændret på 4,25-4,50 procent. Ifølge referatet fra mødet den 28.-29. januar ønsker de at se ”yderligere fremskridt” i at få inflationen i USA ned, før de overvejer at sænke renten, skriver MarketWire.
Medie: USA’s forsvarsminister vil skære en tredjedel af forsvarsbudget
USA’s forsvarsminister, Pete Hegseth, har bedt det amerikanske forsvarsministerium, Pentagon, om at lægge en plan for nedskæringer, der kan skære otte procent af forsvarsbudgettet årligt i fem år. Det fremgår af et notat, som The Washington Post har læst.
Podcast
Finans Global: Er Grønland virkelig den skattekiste, som Trump påstår?
Grønland er netop nu ombejlet som få, og USA´s nye præsident Trump siger, at øen udover sin strategisk vigtige placering også rummer enorme mængder vigtige mineraler, men hvad er egentlig sandheden? Hør mere i denne Finans Global, hvor vi sætter USA`s og andre stormagters interesse for Grønland under lup og giver dig svar på ikke mindst de økonomiske spørgsmål, der har rejst sig i kølvandet på USA´s ønske om at overtage den største geografiske del af det danske kongerige.
Debat
Den grønne omstilling kræver aktiv ledelse
Den grønne omstilling lykkes kun, hvis virksomhedernes ledelser tager ansvar og driver forandringen aktivt. Det handler om forretning – om ny forretning, og især fem områder kalder på lederne, skriver Jasper Steinhausen og Steen Hildebrandt, hhv. founder & consultant, Business With Impact, og professor emeritus, Ph.D.
Børs
Det sker i dag
- Erhverv: ISS, Nilfisk, FLSmidth, Jeudan, Zealand Pharma, Danske Andelskassers Bank, Hvidbjerg Bank og cBrain kommer med årsregnskaber. Rovsing kommer med halvårsregnskab.
- Udenlandsk erhverv: Airbus, Renault, Wal-Mart, Anglo American, Hasbro og Lloyds kommer med årsregnskaber.
- Økonomi: Beskæftigelsesministeriet offentliggør den sæsonkorrigerede ledighed for januar. Boligsiden kommer med tal for bolighandler i januar. Danmarks Statistik udgiver arbejdskraftundersøgelsen for 4. kvartal, forbrugerforventninger for februar og nationalregnskabet for 2024.
- Udenlandsk økonomi: Tyskland kommer med producentpriser, og USA kommer med ledighedstal og Philadelphia Fed-indekset i februar samt tal for olielagre i uge 7 og ledende indikatorer i januar.
PS...
Hun er en af Danmarks største tv-kokke: Sådan minimerer hun selv sin opvask med et enkelt trick
De letteste opskrifter med minimal arbejdstid og opvask kan sagtens være virkelig lækre. Det har tv-kok Louisa Lorang fundet ud af. »Det er sååå nemt,« skriver hun i dette uddrag af opskriftbogen ”Alt i en” i Jyllands-Posten.


