Briefing Morgen:
Jyske Bank trækker sig fra Biocirc efter kaos
GODMORGEN
Det er blevet mandag og lunere i vejret.
Hvis du har brugt weekenden i solen i stedet for i nyhedsstrømmen, vågner du i dag til en ny overenskomst på transportområdet og resultatet af det tyske valg. Bliv opdateret på det og meget andet her i Finans’ nyhedsoverblik.
God dag og læselyst!
Foto: Thomas Lekfeldt
Jyske Bank trækker sig fra Biocirc efter kaos
En misset finansieringsaftale med Jyske Bank er ifølge kilder en del af årsagen til, at Biocirc har brug for flere penge fra sine aktionærer.
Novo anklager rig læge for bedrag: Nu jagter medicingiganten doktor Huangs milliarder
Novo Nordisk har fået en dommer til at indefryse aktiverne for en meget velhavende Singapore-læge og et biotekselskab. Den danske medicinalkæmpe mener, at selskabet og Huang har snydt for milliarder af kroner, som bl.a. kan ligge gemt på Caymanøerne.
Trods rentedyk: Danske Bank øger modsat Nykredit renteindtægterne
Selvom Nationalbanken sidste år sænkede renten fire gange, og de fleste danske banker fulgte efter, øgede Danske Bank sine renteindtægter.
3.000 kr. om måneden og »et nybrud«: Her er indholdet af ny overenskomst på transportområdet
Søndag nåede DI og 3F til enighed om en ny overenskomst på transportområdet. Kort efter løftede de sløret for, at aftalen indeholdt lønstigninger og det, der blev beskrevet som »et nybrud«.
Internationalt
CDU bliver størst og vinder det tyske valg - AfD stormer frem
Det konservative parti CDU og dets bayerske søsterparti, CSU, har vundet søndagens valg til Forbundsdagen i Tyskland. Partierne har tilsammen fået 28,6 procent af stemmerne, viser optællingen natten til mandag. Dermed står Friedrich Merz til at blive Tysklands nye kansler. Det næststørste parti bliver Alternative für Deutschland (AfD), som har fordoblet sin vælgeropbakning siden 2021.
Danskernes pensionskroner er på spil, når Europas største økonomi lider
Dårlig økonomi i Tyskland har sendt landet ned ad ranglisten som investeringsland til fordel for især USA. Men der er behov for et stærkt Tyskland at investere i, når verden bliver mere usikker, mener Forsikring & Pension.
Tysk tomgang udfordrer dansk fødevareeksport
Tyskland er det absolut største marked for fødevareeksport og derfor rammer et økonomisk dyk hårdt. Det kan blive »ret alvorligt,« melder chefstrateg i Danske Bank.
Debat
Køb, køb, køb - grøn europæisk energi skal også oprustes
Uafhængig billig energiforsyning i Europa skal prioriteres på niveau med oprustning af den militære forsvarskraft. Det gamle kontinent står med Trump i Det Hvide Hus uden allierede. Ingen bør være afhængig af hverken russisk eller amerikansk gas, skriver Finans’ redaktør og erhvervskommentator, Søren Linding, i denne klumme.
Det sker i dag
- Erhverv: Eksperter og erhvervsledere mødes til konference om danske virksomheders muligheder i USA efter Trumps handelspolitik.
- Økonomi: Eurozonen kommer med endelige inflationstal for januar. Tyskland kommer med IFO-indikator og IFO-forventningsindeks for februar.
- Udland: Treårsdagen for Ruslands invasion af Ukraine. Herhjemme markerer Erhvervsministeriet og DI med konferencen ’Freedom for Ukraine’.
PS...
Arkivfoto: Joachim Ladefoged
Kapitalfonds millionsats endte i flop: Nye padelejere tror på god forretning
Blot to måneder efter at den kapitalfondsejede padelkæde Ledap smed håndklædet i ringen, står det klart, at størstedelen af kædens padelcentre føres videre med nye ejere.


