Fortsæt til indhold

Briefing Morgen:

Novo Nordisk i spåkuglen: Her er de gigantiske muligheder og udfordringer i USA

Briefing

GODMORGEN

Mulighederne er store for Novo Nordisk i USA, men samtidig hober udfordringerne sig op. Det kan du læse mere om i ugens sidste Finans Briefing.

God læselyst og god weekend!

Foto: Thomas Lekfeldt

Et kig ind i fremtiden for Novo Nordisk
Hvad er der på spil for Novo Nordisk på det amerikanske marked? Gigantiske muligheder for den guldrandede forretning med salg af glp-1-midler. Men der er også en række bump på vejen. Dem har Finans set nærmere på.

Tidligere minister bliver bankformand
For første gang i Sydbanks historie er der en kvinde i spidsen for den sønderjyske banks bestyrelse. Den tidligere V-minister Ellen Trane Nørby sætter sig nemlig for bordenden. Valget sender i sig selv et signal om, at glasloftet er brudt, siger Ellen Trane Nørby til Finans.

Danske Bank: Vi har haft drama nok
Danske Bank vil fokusere på at være en god bank - måske endda en lidt kedelig én. Sådan lyder det fra bestyrelsesformanden, Martin Blessing, efter at banken i 2024 for alvor lagde skandaleårene bag sig. Læs mere i interviewet her.

DSV-formand bryder tavsheden
Efter hård kritik af bestyrelsen i DSV slår bestyrelsesformanden, Thomas Plenborg, fast, at bestyrelsen har den fornødne uafhængighed til at føre effektiv kontrol med den store transportvirksomhed. Læs mere her.

Internationalt

Topadvokat er bekymret for retstilstanden i USA
Inden topchefen for et af Danmarks største advokatfirmaer skal mødes med kollegaer fra hele verden i USA, lufter han sin bekymring for den amerikanske retstilstand. Læs mere i interviewet med Martin André Dittmer, managing partner i Gorrissen Federspiel, her.

Carlsberg hemmeligholder stor investering i UEFA-sponsoraftale
Bryggerigiganten Carlsberg meddelte torsdag, at man har indgået en aftale med Det Europæiske Fodboldforbund (UEFA). Det betyder bl.a., at virksomheden bliver hovedsponsor for EM-slutrunderne i fodbold. Der ligger en »stor investering« bag, siger Carlsbergs sponsordirektør.

Trump underskriver dekret for at nedlægge ministerium
Præsident Donald Trump vil med et dekret lukke undervisningsministeriet. Herefter er det planen, at uddannelsesmyndigheden skal overgå til de enkelte delstater, skriver Marketwire. Præsidenten fremhæver i den forbindelse bl.a. Danmark, som et land, der gør det godt.

Podcast

Vi sælger alle aktierne og dropper Tesla og Elon Musk
Sådan lyder det nu fra flere danske pensionskasser. Der er begyndt et brandudsalg af Tesla-aktier, efter Elon Musk har gjort sin entré i Det Hvide Hus. Men spørgsmålet er, om Tesla har skabt en dyb kløft i pensionsbranchen. For mens flere skiller sig af med Tesla-aktierne, holder andre pensionsselskaber stædigt fast. Er det sund fornuft at skubbe Tesla ud af danskernes pensionsporteføljer – eller har det mere præg af politisk korrekthed?
Det diskuterer panelet i denne uges udgave af Bundlinjen.

Debat

Fniser medarbejderne af din virksomheds værdier?
Alle virksomheder af en vis størrelse har et sæt værdier, der skal guide strategien og medarbejdernes handlinger. Desværre er værdierne ofte ‘hurra-ord’, der kun spiller en rolle for toplederne, mens de ansatte enten fniser eller ligefrem fnyser af dem, skriver Mette Hejl, CEO & partner i brandbureauet Pravda A/S, i et debatindlæg.

Det sker i dag

  • Erhverv: VKR Holding, der blandt andet ejer Velux, aflægger regnskab for 2024. Tivoli kommer med årsregnskab.
  • Økonomi: Danmarks Statistik offentliggør nye tal for beskæftigelse for lønmodtagere i januar 2025 samt forbrugerforventninger for marts 2025 Dertil kommer der nye tal for betalingsbalancen og foreløbige tal for forbrugertilliden - begge dele i eurozonen..
  • Udland: Den russiske centralbank kommer med en rentemeddelelse.

PS...

Bedsteforældre bliver mere og mere uundværlige for børnefamilier
Bedsteforældre spiller en stor og stigende rolle i at få enderne til at nå sammen hos de danske børnefamilier. Nu kommer en tænketank med et forslag om at lade bedsteforældre få del i bl.a. barnets første sygedage og omsorgsdage, skriver Jyllands-Posten.