Briefing Morgen
Branchen risikerer indgreb: Imens sættes forsikringspriser op i mange selskaber.
GODMORGEN
Det blev en blodrød torsdag på de amerikanske aktiemarkeder, hvor investorerne reagerede voldsomt på de nye toldsatser fra Donald Trump. De store indeks lukkede med markante fald, og økonomer er stort set enige: De nye afgifter giver mere uro end mening.
Handelskrigen er nu en realitet, og spørgsmålet er, hvordan det hele udvikler sig herfra. Vi står over for en afgørende periode, hvor markederne, virksomhederne og politikere verden over skal navigere i den nye virkelighed.
Få det første overblik og seneste nyt med Briefing Morgen fra Finans.
Foto: Thomas Borberg.
Branchen risikerer indgreb: Imens sættes forsikringspriser op i mange selskaber
Mens Konkurrencerådet overvejer indgreb mod forsikringsbranchen, har flere skadesforsikringsselskaber prisforhøjelser på tegnebrættet. Også dem, der ellers har holdt igen med at hæve priserne ud over den indeksregulering, som stort set alle foretager. Men der er et lyspunkt.
Derfor er kronprinsesse nu fortid i Novo Nordisk
Analyse: Novo Nordisk vil have meget mere ud af sit forspring på markedet for såkaldte glp-1-midler, end selskabet får i dag. Særligt i USA. To linjer kan fortælle historien om den største ledelsesrokade i Novo Nordisk i nyere tid.
Fynsk virksomhed ser forretningsmuligheder i Trumps toldkrig
Flere danske underleverandører til bilindustrien kan se muligheder i de afledte effekter af Trumps toldkrig. Fynske AM Tooling har aldrig før solgt til USA, men vælger nu at etablere sig på markedet.
Pandora: Toldkrigen skaber usikkerhed for os
Den børsnoterede smykkekoncern rammes af Trumps told på import af varer til USA, ikke mindst fordi selskabets hovedproduktion ligger i Thailand. I første omgang lyder vurderingen fra selskabet på 1,2 mia. kr. i effekt.
Lav startløn kan koste over en mio. kr. i livsindkomst
Det har især konsekvenser for kvindelige medarbejdere, der både har et højt lønefterslæb og generelt har flere perioder, hvor de står udenfor arbejdsmarkedet, mener IDA.
Nu skal det være slut: Nogle arvinger betaler dobbelt afgift
Mange barnløse får et tæt forhold til nevøer og niecer og vil gerne hjælpe dem godt på vej. Det udløser en stor afgift.
Internationalt
Trump er åben for forhandling – men kun ved et ”fænomenalt” tilbud
USA’s præsident, Donald Trump, erklærede torsdag, at han er villig til at forhandle om de høje importtoldsatser, han annoncerede onsdag aften – men kun hvis han modtager et ”fænomenalt” tilbud. Det udtalte han ifølge Bloomberg News til journalister om bord på Air Force One.
Frankrigs præsident Macron opfordrer til at sætte investeringer i USA på pause
Emmanuel Macron opfordrer europæiske virksomheder til at trykke på pauseknappen for deres investeringer i USA oven på det toldindgreb, som Trump præsenterede onsdag aften, skriver Bloomberg News.
Podcast
Et trusselsbrev fra verdens mægtigste mand: »Trist«, »absurd« og en »fjollet skræmmekampagne«
Sådan lyder reaktionen, efter at en række danske virksomheder har modtaget et opsigtsvækkende brev fra den amerikanske ambassade herhjemme. I brevet, som er sendt til danske virksomheder, der er leverandører til den amerikanske regering, kræver Trump-administrationen, at virksomhederne skal skrive under på, at de ikke arbejder med særlige tiltag, der tilgodeser diversitet og inklusion. Og det har sat virksomhederne i en slem kattepine – for ikke nok med at virksomhederne risikerer at gå imod deres egne værdier, så er Trumps krav også i direkte modstrid med de krav og regler, som virksomhederne bliver mødt med i EU og herhjemme.
Hvordan slipper virksomhederne ud af det dilemma? Det diskuterer panelet i dagens udgave af Bundlinjen.
Debat
Lad amerikanerne betale for Trumps globale handelskrig
America First er America Alone. Der er ingen grund til, at andre end de amerikanske forbrugere og amerikanske virksomheder skal betale for Donald Trumps ødelæggende handelskrig. Der må være lettelse over, at Danmark ikke bliver særskilt ramt, skriver Søren Linding, Finans’ redaktør og erhvervskommentator.
Stormflod: Den, som ikke kender historien, er dømt til at gentage den
Forsikringsselskaber bør stoppe med at genopføre og nybygge på beliggenheder, som rammes af stormflod. I stedet skal nye skader undgås ved at genopføre boligen et andet og mere sikkert sted, skriver Iason H. Johannessen, landechef i Gjensidige i Danmark, i dagens første debatindlæg.
Børs
Det sker i dag
- Erhverv: Nordicom kommer med regnskab for 4. kvartal.
- Udenlandsk erhverv: 50-årsdagen for Microsofts grundlæggelse.
- Økonomi: Beskæftigelsesministeriet offentliggør den sæsonkorrigerede ledighedsindikator for marts. Boligsiden offentliggør nye tal over udbuddet på boligmarkedet i starten af april.
- Udenlandsk økonomi: USA kommer med ”kongetallet” for jobskabelsen uden for landbruget samt tal for arbejdsløshed og lønstigninger i marts. Tyskland kommer med tal for fabriksordre i februar.
PS...
Er klodens befolkningstal groft undervurderet? Det kan sagtens være tilfældet
Hvad nu, hvis vi slet ikke er 8,2 milliarder mennesker på planeten – men langt flere? Adskillige internationale befolkningseksperter peger på graverende fejl i officielle befolkningsopgørelser, og dansk professor bakker op i denne historie i Berlingske.


