Briefing Morgen:
Danskerne kan sove roligt: Privatøkonomien i topform trods Trump
GODMORGEN
Torsdagens Briefing Morgen med alt det bedste og seneste nye fra Finans er landet i din indbakke.
Usikkerhed får flere virksomheder til at hente midlertidige ledere ind i toppen – og så er danskernes privatøkonomi fortsat i overraskende god form trods bekymringer og Trump-uro.
Det er et par af historierne, som der er direkte adgang til nedenfor. God fornøjelse!
Jens Borch er adm. direktør hos Sunset Boulevard, som flere gange har ansat ledere i midlertidige stillinger. Foto: PR
Guld værd i usikre tider: Flere midlertidige ledere rykker ind på direktionsgangene i dansk erhvervsliv
En tredjedel af danske topledere fortæller i en ny undersøgelse, at de har gjort brug af midlertidige ledere. De er attraktive i en tid, hvor dagsordenerne hurtigt skifter, forklarer topchef: »Når man ikke kan se, hvad fremtiden bringer, kan det være en fordel at have en interimleder«.
Danskerne kan sove roligt: Privatøkonomien i topform trods Trump
Trods finansiel uro og bekymringer om boligmarkedet fortsætter priserne med at stige, og aktiemarkedet viser tegn på bedring. Økonomiske nøgletal viser, at privatøkonomien stadig står stærkt.
DSV er blevet verdens største: Schenker-opkøb er en »milepæl for os og hele Danmark«
DSV er med opkøbet af tyske Schenker blevet den største logistikvirksomhed i verden. Men udover størrelsen er det »også et perfekt strategisk match,« siger DSV’s adm. direktør, Jens Lund.
Ny Totalkredit-aftale er landet: Det betyder den for kunderne og bankerne
Alle landets banker bortset fra de tre største har indgået en ny aftale med Nykredit-koncernen, som regulerer det vigtige marked for realkreditlån. Bliv klogere på aftalen her.
Minister glider af på opråb - men ser »behov for tættere samarbejde og koordinering«
Trods behovet for en ambitiøs opgradering af Danmarks beredskab er ministeren for beredskab og samfundssikkerhed, Torsten Schack Pedersen (V), afmålt om samspillet med dansk erhvervsliv. Fra sidelinjen har Telenor meldt sig parat til at stille medarbejdere klar.
Internationalt
Meta øger omsætningen med 16 pct. i første kvartal
Koncernen bag blandt andet Facebook og Instagram fastholdt annoncesalget i 1. kvartal trods økonomisk usikkerhed og løfter samtidig blikket med en positiv prognose for 2. kvartal.
Microsoft løftes af cloud og AI - aktien steg i eftermarkedet
Microsoft vandt i onsdagens eftermarked frem med 5,7 pct., da softwarekoncernen med sit regnskab for tredje kvartal trumfede forventningerne, skriver MarketWire.
Olielagre faldt markant i sidste uge
De amerikanske olielagre faldt med 2,7 mio. tønder i sidste uge – langt mere end de ventede 0,6 mio., viser tal fra det amerikanske energiministerium ifølge Bloomberg.
USA og Ukraine har underskrevet en aftale om etableringen af en genopbygningsfond
Ifølge det amerikanske finansministerium er der tale om et ”økonomisk partnerskab”, hvor de to lande vil ”samarbejde og investere sammen for at sikre, at vores gensidige aktiver, talenter og evner kan fremskynde Ukraines økonomiske genopretning.”
Podcast
Foto: Dado Ruvic/Reuters/Ritzau Scanpix
Finans Global: Ét firma holder hele verdens avancerede chipproduktion i sin hule hånd
Det lyder helt vanvittigt. Men med maskiner til en værdi af 350 mio. dollars har et firma totalt monopol på produktionen af verdens mest avancerede mikrochips. Og det er hverken fra USA, Kina eller Taiwan. Hør Finans Global og få den opsigtvækkende historie om ASML, og hør, hvordan de bittesmå chips med den enorme power bliver til på den mest ubeskrivelige måde.
Debat
Sikkerhed, rivalisering og grøn omstilling: Europas svære klimakabale
I en verden præget af kaos og kappestrid skal Europa lægge en vanskelig kabale og få grøn omstilling, konkurrenceevne og sikkerhed til at gå op. Vi er nede på point og halter noget, men slaget er ikke tabt endnu, skriver Jonas Ahm-Lundgren, Chief Investment Officer, The Footprint Firm, i dagens første debatindlæg.
Børs
Det sker i dag
- Erhverv: Alm. Brand, D/S Norden, Netcompany, Nordfyns Bank og Spar Nord Bank kommer med regnskaber for 1. kvartal.
- Udenlandsk Erhverv: Apple kommer med halvårsregnskab. American International Group, Amgen, Lloyds, Mastercard og McDonald’s kommer med regnskaber for 1. kvartal.
- Statistik: Mobility Denmark kommer med tal på bilsalget i april.
- Udenlandsk økonomi: Japan kommer med PMI-tal for industrien og tal for forbrugertillid i april. USA kommer med både ISM- og PMI-tal for industrien samt ledighedstal for uge 17 og anlægsinvesteringer i marts.
- Indland: Arbejdernes internationale kampdag markeres herhjemme med taler flere steder i landet.
PS...
Markedet er rødglødende: Her sælges hver tredje ejerlejlighed til overpris
Der er igen tændt for kogepladen på ejerlejlighedsmarkedet, og i København og Frederiksberg spilkoger det allerede, viser nye tal.


